pdf, 1 MB - DIIS

haft form af krav om både deregulering og især ny regulering. Der er således tale om, at EU både
påvirker gennem europæiseringsmekanismerne positiv og negativ integration med størst vægt på
førstnævnte. Denne påvirkning retter sig dog mod indholdet af forbrugerpolitik og ikke specifikt mod
samspillet mellem aktørerne på området.
Vi har endvidere peget på, at der er kommet en betydelig mængde ikke-bindende tiltag fra EU i form af
handlingsplaner, rådsresolutioner og lignende, hvilket kategoriseres under begrebet framing. Disse tiltag
bliver imidlertid ikke tillagt samme betydning som de bindende retsakter, men deres betydning skal dog
ikke underkendes helt. Framing kan både bruges til juridiske tolkninger og som retningslinier på ikkeregulerede
områder. Desuden kan det bruges til at betone vigtigheden af et område og til at få sat et
emne på dagordenen, hvilket kan være et indledende skridt på vej mod senere bindende lovgivning.
Igen er der imidlertid tale om påvirkning fra EU, der ikke specifikt retter sig mod samspillet.
Endelig har vi vist, hvorledes EU indirekte påvirker det danske samspil ved at give aktørerne
incitamenter til at organisere sig og agere anderledes. Få at opnå indflydelse er det nødvendigt at være
tidligt inde i EU-processen, hvilket vil sige allerede inden Kommissionen er kommet med et færdigt
forslag, der skal sendes i høring i medlemsstaterne. Det er i forlængelse heraf påkrævet at være i
besiddelse af EU-ekspertise for at kunne begå sig i et anderledes system end det danske. Det er vigtigt at
kende til de politiske vinde, der blæser ude omkring i Europa frem for blot at fokusere på den nationale
debat og dagsorden. Samtidig må forvaltningen og organisationerne agere i forhold til, at Danmark er
et lille land med en begrænset indflydelse i forhandlingerne hvilket fordrer en skarpt prioriteret indsats.
Modsat de øvrige europæiseringsmekanismer kan disse ændrede incitamenter have en stor betydning
for samspillet mellem forvaltningen og interesseorganisationerne.
Efter således at have vist hvorledes EU gennem europæiseringsmekanismerne positiv og negativ
integration, framing og incitamenter påvirker det danske forbrugerpolitiske område og samspillet
mellem forvaltning og organisationer, er spørgsmålet og det der skal undersøges nu, hvorvidt
europæiseringen rent faktisk har medført ændringer i samspillet.
83