pdf, 1 MB - DIIS

Det er således helt klart, at alle – både forvaltningen og interesseorganisationerne – gør sig overvejelser
om, hvordan man bedst tilpasser sig de vilkår, der følger af den omfattende EU-regulering af
forbrugerområdet, og at der kræves andre kompetencer blandt medarbejderne for at håndtere EUsagerne
27 frem for de rent danske sager.
6.3.3 Den nødvendige prioritering i EU-sagerne
Endelig er der et grundvilkår, der knytter sig til Danmarks position i EU. Det drejer sig om vores
relativt begrænsede vægt i beslutningsprocessen som følge af vores lille indbyggertal. Her hentydes ikke
så meget til egentlig stemmevægt, men mere til forhandlingerne mellem staterne, og hvor meget der
bliver lyttet til Danmarks holdninger. Flere ansatte fra forvaltningen henviser til, at det er begrænset,
hvor meget der i forhandlingerne bliver lyttet til et lille land som Danmark (se Forvaltningsrepræsentant
2 og 3). Det betyder for det første, at Danmark har brug for alliancepartnere for at kunne få noget
igennem. For det andet er det vigtigt at foretage en prioritering mellem de områder, hvor Danmark
gerne vil sætte ind. Det kan således ikke nytte noget at komme med en lang liste over krav og
standpunkter til forhandlingerne. Forvaltningen må på forhånd have valgt nogle få områder ud, som
der så kan kæmpes for.
Det kan således konkluderes, at EU giver incitamenter til både at organisere sig og agere på nye måder.
For at få indflydelse er det nødvendigt for både organisationerne og forvaltningen at søge indflydelse og
kunne påvirke allerede på EU-niveauet, helst før Kommissionen har lavet et færdigt forslag til ny
lovgivning. Medarbejderne skal derfor kende til og kunne begå sig i et anderledes system end det
danske. Det er ikke længere tilstrækkeligt kun at kende til de politiske vinde, der rører sig i Danmark,
da også de øvrige medlemsstaters og andre europæiske aktørers holdninger er centrale. Disse har
endvidere indflydelse på lovgivningsprocessen i Danmark, der er forbundet med og delvist afhængig af
de processer, der foregår på EU-niveau. Endelig må forvaltningen i forhandlingerne med de andre
medlemsstater agere i forhold til det faktum, at Danmark er et lille land med en begrænset indflydelse
og stemme, hvilket kræver en skarp prioritering af sager og indsatsområder.
6.4 Del-konklusion – påvirkning fra stigende EU-regulering og nye incitamenter
I dette kapitel har vi undersøgt, gennem hvilke europæiseringsmekanismer EU påvirker den danske
forbrugerpolitik og samspillet mellem forvaltning og organisationer, og dermed hvordan samspillet
europæiseres. Vi har vist, at den danske forbrugerpolitik i stigende omfang påvirkes af lovgivning fra
EU i form af direktiver og forordninger med bindende virkning i Danmark. Igennem tiden har disse
27 Med begrebet EU-sager henviser vi til de beslutningsprocesser, der udspringer af EU-initiativer og -forslag.
82