pdf, 1 MB - DIIS

emnet først var sat på dagsordenen på trods af nogle landes modstand, blev det ikke pillet af igen, og
der blev i stedet iværksat en proces, der førte til bindende lovgivning på området.
Som det fremgår af ovenstående har ikke-bindende EU-politikker mindre betydning for det danske
forbrugerpolitiske område end den bindende regulering i form af direktiver og forordninger, og de
danske aktører har mindre fokus på denne type EU-initiativer. Der er forskelle på, om forvaltningen
inddrager henstillinger, resolutioner og lignende, men som oftest er den danske lovgivning alligevel
allerede tilstrækkelig i forhold til at leve op til indholdet af disse, hvorfor der ikke behøves yderligere
handling. Dette kan nok også forklare de danske organisationers manglende interesse for denne type
politikker. Der peges dog på, at ikke-bindende politikker kan bruges juridisk til at fortolke regler og kan
fungere som vejledning ved ikke-regulerede områder. Desuden kan organisationerne i et vist omfang
benytte hensigtserklæringer og lignende fra EU retorisk i forhold til at fremhæve betydningen af et
givent område eller nødvendigheden af at regulere bestemte forhold. Endelig har henstillinger,
retningslinier m.m. den betydning, at de kan medvirke til at bringe et emne på dagsordenen og være et
første skridt på vejen mod en senere bindende retsakt. Vi vurderer således, at EU også – om end i
begrænset omfang – påvirker det danske forbrugerpolitiske område gennem europæiseringsmekanismen
framing. Igen er påvirkningen imidlertid snarere rettet mod indholdet af forbrugerpolitikken end mod
samspillet mellem forvaltningen og organisationerne.
6.3 EU som kilde til incitamenter
Som beskrevet i afsnit 3.1.3 kan man forestille sig, at EU kan ændre medlemsstaternes incitamenter til
handling og organisering. EU-beslutningstagning bliver et grundvilkår, der gør visse former for
handlinger, nationale praksisser og institutioner uhensigtsmæssige, og giver således incitamenter til
ændringer for eksempelvis at kunne opnå større indflydelse på beslutningsprocessen. Vores interviews
bekræfter denne tanke, idet der heri flere steder peges på forskellige forhold, hvor EU har betydning og
ændrer vilkårene for de danske aktører og dermed skaber incitamenter til ændrede handlinger og
organisering.
6.3.1 Betydningen af tid og sted i processen
En stor del af de interviewede personer fremhæver, at det er af afgørende betydning at være så tidligt
inde i lovgivningsprocessen som muligt for at få størst mulig indflydelse. Dette gælder altid, men
forstærkes når der er tale om EU-lovgivningsforslag, for når der først ligger et færdigt udkast fra
Kommissionen, er det meget svært at få ændret noget, selvom forslaget endnu ikke er vedtaget. Dette
formulerer en repræsentant fra forbrugersiden sådan: ”Når først Kommissionen kommer med sit forslag, så
79