pdf, 1 MB - DIIS

Der er dog forskel på, om dette problematiseres. Ifølge en repræsentant for en erhvervsorganisation
passer denne detailregulering dårligt med den danske tradition for en ubureaukratisk tilgangsvinkel til
lovgivningen (Erhvervsrepræsentant 2: 3). Vedkommende peger således på, at der på grund af EU er
lavet ”flere tusind siders lovstof om forbrugerlovgivning i dag, simpelthen gennemreguleret”
(Erhvervsrepræsentant 2: 2). En repræsentant fra forvaltningen mener ligeledes, at EU har en tendens
til at overregulere, så reglerne bliver alt for komplicerede (Forvaltningsrepræsentant 3).
Også fra andre sider peges der på staternes forskellige retstraditioner, og den betydning det har på
forbrugerområdet. En anden repræsentant fra forvaltningen mener, at mange af EU-reglerne ligeså godt
kunne være opstået rent nationalt, men at forskellen netop ligger i måden, de er udformet, dvs.
detaljeringsgraden (Forvaltningsrepræsentant 2: 12). I den danske tradition formuleres normalt bredere
fleksible rammelove frem for detailregulering, og der lægges endvidere vægt på selvregulering i form af
private klage- og ankenævn 26 , frivillige adfærdskodeks mm., hvor myndighederne har en mere
tilbagetrukket rolle i forhold til løsningen af problemer. Denne lovgivningstradition har man fra dansk
side ønsket at fremme i EU. I den daværende SR-regerings forbrugerpolitiske oplæg fra 2000 står der, at
”der er behov for fælles regler på en række områder, men reglerne skal være dynamiske, således at reguleringen
løbende kan tilpasses fremtidens behov” (Erhvervsministeriet 2000: 13). Endvidere ønskes der stærkere
samspil mellem lovregulering og selvregulering, og vedrørende det sidste ønskes dette generelt fremmet,
og der henvises til de gode danske erfaringer. Med andre ord ønskede ministeren en mere overordnet
regulering svarende til den lovgivning, man traditionelt har i Danmark, og endvidere en større grad af
selvregulering frem for lovregulering, hvilket igen er et udtryk for et ønske om at styrke den danske
tradition på EU-niveau.
Der er således en igangværende proces, hvor flere og flere forbrugerpolitiske områder ikke længere kun
bunder i dansk lov og har dette som eneste udgangspunkt, men reguleres af EU, og hvor EUlovgivningen
enten direkte har eller skal gives virkning i dansk lov. Europæiseringsmekanismen negativ
integration har betydning, men det er dog især gennem positiv integration i form af krav om indførelse
af bestemte standarder og beskyttelsesniveauer, at EU påvirker det forbrugerpolitiske område i
Danmark. Denne EU-regulering har endvidere i høj grad form af detailregulering, hvilket af nogle ses
som problematisk, idet det støder mod den danske tradition for rammelovgivning og selvregulering.
Påvirkningen fra både positiv og negativ integration retter sig imidlertid primært mod indholdet af
forbrugerpolitikken, frem for mod samspillet mellem aktørerne på området.
26 Der findes private klage- og ankenævn indenfor 13 forskellige brancher i Danmark, hvortil forbrugerne kan klage over dårlig
service mv. fra virksomheder, der er tilknyttet et af nævnene. I hvert af de 13 nævn sidder repræsentanter fra Forbrugerrådet og
fra de relevante brancheorganisationer på det pågældende område (for en oversigt se
www.forbrug.dk/klage/klageinstanser/emneopdelt-liste/diverse-klagelister/godkendte-klagenaevn).
76