pdf, 1 MB - DIIS

KAPITEL 6
Europæiseringsmekanismer
I dette kapitel vil vi undersøge, hvordan EU påvirker det danske forbrugerpolitiske område og
samspillet mellem forvaltning og organisationer, dvs. hvordan samspillet europæiseres. Mere specifikt
vil vi analysere, gennem hvilke europæiseringsmekanismer påvirkningen finder sted. Som beskrevet i
afsnit 3.1.3 vil vi vurdere betydningen af de fire europæiseringsmekanismer positiv integration, negativ
integration, framing og incitamenter. Mens der ved negativ integration er tale om, at EU kræver
deregulering af et område, vedrører positiv integration kravet om gennemførelse af regulering og
indførelse af bestemte institutionelle modeller. Framing henviser til ikke-bindende EU-initiativer, der
blandt andet kan ændre nationale aktørers opfattelser og forventninger og medvirke til at sætte
dagsordenen i medlemsstaterne. Endelig kan EU påvirke de nationale aktører ved at give incitamenter
til ændret adfærd og organisering.
6.1 Positiv og negativ integration
6.1.1 EU-reguleringens omfang
EF/EU har i forbindelse med gennemførelsen af Det Indre Marked vedtaget en lang række direktiver
med det formål at fjerne alle handelshindringer og dermed fremme markedernes integration. Disse krav
om deregulering berører i mange tilfælde forbrugerne, da de vedrører konstruktionen og indholdet af
varer, herunder fødevarer samt regler om markedsføring m.v. (Forbrugerstyrelsen 1998: 64f). Der er her
tale om, at EU påvirker Danmark gennem negativ integration, idet Danmark ikke længere alene kan
bestemme, hvilke produkter der skal tillades eller forbydes på det danske marked.
Forbrugerpolitik er imidlertid langt hen ad vejen fokuseret på forbrugerbeskyttelse og vedrører som sådan
opnåelse af fælles standarder og fælles beskyttelsesniveauer. Denne form for regulering er positiv, idet
den sker gennem vedtagelse af direktiver og forordninger, der vedrører krav om indførelse af bestemte
institutionelle modeller. Der er kommet en omfattende regulering af denne type, og reguleringen har
74