pdf, 1 MB - DIIS
pdf, 1 MB - DIIS
pdf, 1 MB - DIIS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
I denne kontekst blev Amsterdam-traktaten til, og traktaten medførte da også på en række punkter en<br />
styrkelse af forbrugerpolitikken. Den tidligere beskrevne artikel 129a blev ændret til artikel 153, således<br />
at forbrugerbeskyttelse ikke længere var et formål for medlemsstaternes politik, men et formål for<br />
Fællesskabets politik (Kallestrup 2004: 96). Samtidig blev det præciseret, hvilke tiltag Fællesskabet<br />
kunne iværksætte til støtte og supplement af medlemsstaternes politik, og her var der tale om en klar<br />
styrkelse af Fællesskabets kompetencer (Kristoffersen og Gravesen 2002: 20). Amsterdam-traktaten<br />
ændrede desuden artikel 100a(3), således at Rådet og Parlamentet (og ikke blot Kommissionen)<br />
henstilledes til at forsøge at opnå høj beskyttelse i indre markedslovgivning. Art. 100a(4) blev præciseret<br />
mht. de forhold og procedurer, hvorunder medlemsstaterne måtte bibeholde eller introducere strengere<br />
regler end de fælles (Young og Wallace 2000: 16).<br />
Forbrugerorganisationerne skulle endvidere ifølge Amsterdam-traktaten høres ved nye<br />
lovgivningsinitiativer (Erhvervsministeriet 2000: 20), og forbrugerhensyn og -beskyttelse skulle<br />
medtages ved beslutning og implementering af andre fællesskabspolitikker og aktiviteter (Kristoffersen<br />
og Gravesen 2002). Der blev dog ikke udarbejdet egentlige retsakter eller en samlet plan for, hvorledes<br />
forbrugerhensyn skulle integreres og varetages i de øvrige sektorpolitikker (Erhvervsministeriet 2000:<br />
18).<br />
I 1998 fremkom Kommissionen med en statusopgørelse, hvori den påpegede, at forbrugerpolitik siden<br />
1991 aldrig havde udgjort mere end 0,025 pct. af EF’s budget (Kallestrup 2004: 105). Året efter tiltrådte<br />
Rådet og Parlamentet et forslag fra Kommissionen om etablering af en generel finansiel ramme for<br />
Fællesskabets aktiviteter til fordel for forbrugerne for perioden 1. januar 1999 til 31. december 2003.<br />
Forslaget indebar etableringen af en budgetramme til finansiering over fællesskabsbudgettet af<br />
forbrugerpolitiske aktiviteter (De Europæiske Fællesskabers Tidende 1999).<br />
På baggrund af de opgaver og mål, der kunne læses ud af Amsterdam-traktaten, samt en evaluering af<br />
tidligere aktioner og en høring af forbrugerorganisationerne fremkom Kommissionen med en ny<br />
handlingsplan for forbrugerpolitikken 1999-2001. I denne fokuseredes på tre områder: Bedre<br />
muligheder til forbrugerne i hele EU for at komme til orde, et højt sundheds- og sikkerhedsniveau og<br />
fuld respekt for EU-forbrugernes økonomiske interesser (Kommissionen 1998).<br />
I 2001 lavede Kommissionen en foreløbig rapport over fremskridt opnået under handlingsplanen for at<br />
forberede en ny, der denne gang dækkede årene 2002-2006. I den nye handlingsplan blev opstillet tre<br />
mål: 1) Et højt fælles niveau af forbrugerbeskyttelse, 2) effektiv efterlevelse af<br />
forbrugerbeskyttelseslovgivning og 3) involvering af forbrugerorganisationer i EU-politikker. Disse tre<br />
69