pdf, 1 MB - DIIS

Forbrugerområdet er som tidligere nævnt forvaltningsmæssigt delt mellem Justitsministeriet og
Familie- og Forbrugerministeriet. Justitsministeriets del af forbrugerpolitikken (de civilretlige dele) er
samlet i Formueretskontoret, mens Familie- og Forbrugerministeriet har samlet forbrugerpolitikken i
Forbrugerstyrelsen. Denne styrelse spiller en vigtig rolle som koordinerende og initierende kraft, men
havde dog indtil regeringsrokaden i 2004 et tæt samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriets
departement i en række sager, der således også har udgjort en væsentlig aktør i forbrugerpolitikken
(Ronit 2003: 102f).
I forbindelse med vedtagelsen af forbrugerlovgivningen er regeringen og de politiske partier de vigtigste
aktører, selvom interesseorganisationerne også i denne fase af beslutningsprocessen ikke står uden
muligheder for at præge lovgivningen via kontakter til partierne (Ronit 2003: 142ff).
Øvrige vigtige offentlige institutioner på forbrugerområdet er Forbrugerombudsmanden og
Forbrugerklagenævnet. Disse institutioner er ikke direkte involveret i lovforberedelsen, men deres
afgørelser i konkrete sager og Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god markedsføringsskik mv.
har dog en stor betydning for fortolkningen af den forbrugerpolitiske lovgivning og dermed også for
forbrugerne og erhvervslivet.
Forbrugerrådet er den eneste store organisation, der udelukkende fokuserer på forbrugerområdet, og det
har gennem tiden opnået en meget stærk position både i offentligheden og som anerkendt med- og
modspiller til forvaltningen og erhvervsorganisationerne (Ronit 2003: 109). Forbrugerrådet er meget
bredt favnende og beskæftiger sig med emner indenfor miljø-, sundheds- og fødevareområderne med
betydning for forbrugerne. Forbrugernes interesser repræsenteres således samlet af Forbrugerrådet, der
deltager i alle relevante offentlige udvalg, råd og nævn.
Erhvervsinteresserne optræder mere splittede. Dels repræsenterer erhvervsorganisationerne forskellige
interesser i forhold til forbrugerne – eksempelvis producenter (DI), grossister, hotel og restauration
(HTS) 24 , detailhandel (DHS) samt små og mellemstore virksomheder (Håndværksrådet), der ikke altid
har sammenfaldende interesser i forbrugerspørgsmål. Dels har ingen af erhvervsorganisationerne
forbrugerpolitik som eneste eller væsentligste fokusområde. De her nævnte store erhvervsorganisationer
er faste deltagere i langt de fleste forbrugerpolitiske sammenhænge, herunder udvalg, råd og nævn.
Herudover er der en række mindre erhvervs- og brancheorganisationer, som deltager mindre
kontinuerligt og primært i forbindelse med problemstillinger der direkte berører deres medlemmer.
24 HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene) er Danmarks næststørste erhvervsorganisation og er en sammenslutning af
Det Danske Handelskammer og Horesta. HTS er opdelt i en arbejdsgiverforening og en interesseorganisation.
62