pdf, 1 MB - DIIS

politisk repræsentation af forbrugernes interesser kunne man imidlertid ikke tale om (Andersen 1979:
78; Ronit 2003: 59ff).
Startskuddet til en egentlig forbrugerbevægelse kom i 1947 med oprettelsen af Danske Husmødres
Forbrugerråd (skiftede navn til Forbrugerrådet i 1964). Forbrugerrådet blev oprettet i en tid med svære
vilkår for husholdningerne pga. de første efterkrigsårs rationeringer og generelle mangelsituation. Rådet
var en sammenslutning af en række eksisterende foreninger og havde som formål at repræsentere
forbrugerinteresser og dermed få indflydelse på den offentlige politik (Forbrugerstyrelsen 1998: 20).
Dermed var der dog på ingen måde opstået symmetri i organiseringen af erhvervenes og forbrugernes
interesser. Mens erhvervsorganisationerne var velforsynede med ressourcer og erfaringer omkring
interaktion med det politiske system, havde Forbrugerrådet en trængt økonomisk situation. Rådet blev
dog relativt hurtigt anerkendt af politikerne og forvaltningen som en vigtig spiller, og i løbet af
1950’erne opnåede det medlemskab af en lang række forbrugerrelevante råd og nævn og begyndte at
modtage offentlige midler – fra 1963/64 har Forbrugerrådet haft en fast post på Finansloven (Ronit
2003: 62f).
Selvom forbrugerne var blevet organiseret og havde opnået repræsentation i det politiske system var det
endnu sparsomt med deciderede forbrugerpolitiske lovgivningsinitiativer. I 1950’erne var området
endnu tyndt reguleret (Kristoffersen og Gravesen 2002: 15). Den hastige udvikling i samfundet i
1960’erne skabte imidlertid et mere presserende behov for en sammenhængende forbrugerregulering, og
i 1969 nedsattes Forbrugerkommissionen af Handelsministeriet under den daværende VKR-regering.
Forbrugerkommissionen fik til opgave at kulegrave hele området og komme med forslag til en ny
tidssvarende forbrugerlovgivning (Forbrugerstyrelsen 1998: 20). Forbrugerkommissionen var bredt
sammensat af repræsentanter for erhvervenes og forbrugernes organisationer, embedsmænd og
eksperter.
Forbrugerkommissionens arbejde er det største sammenhængende udredningsarbejde om
forbrugerpolitik i Danmark, og kommissionen udsendte i løbet af 1970’erne i alt 4 betænkninger, hvoraf
den sidste blev udgivet i 1977, med en række lovforslag og anbefalinger, der lagde nye rammer for
forbrugerområdet, som endnu i dag i høj grad præger den danske forbrugerpolitik. På baggrund af
kommissionens arbejde blev Markedsføringsloven og Forbrugerklagenævnsloven vedtaget i 1974. Med
disse to love oprettedes 2 af de vigtigste regulerende institutioner på forbrugerområdet,
Forbrugerombudsmanden, hvis væsentligste opgave er at håndhæve Markedsføringsloven, og
Forbrugerklagenævnet, der behandler klager fra forbrugere vedrørende varer eller arbejds- og
60