pdf, 1 MB - DIIS

veje de forskellige hensyn og interesser, så der kan findes en dansk position og et forhandlingsmandat
med bredest mulige opbakning.
Som det fremgår af ovenstående har specialudvalgene en meget stor betydning i denne proces. I disse
udvalg formuleres den første indstilling, der som nævnt sjældent ændres væsentligt. Den danske
holdning til de fleste kommissionsforslag fastlægges således her, og det er i denne fase af
koordinationen, at interesseorganisationerne har mulighed for at sidde med.
4.3 Forbrugerpolitik i Danmark
For at skabe en baggrund for en forståelse af europæiseringen og dens konsekvenser for samspillet
mellem forvaltning og organisationer på forbrugerområdet, vil vi i dette afsnit beskrive
forbrugerpolitikkens etablering og senere udvikling i Danmark samt kortlægge de vigtigste aktører og
institutioner på området.
4.3.1 Etablering og udvikling af forbrugerpolitikken
Forbrugerpolitik er som selvstændigt politikområde relativt nyt. I hele den første halvdel af det 20.
århundrede var de forbrugerpolitiske initiativer meget begrænsede, og først med
Forbrugerkommissionens arbejde i løbet af 1970’erne udvikledes en egentlig sammenhængende
forbrugerregulering i Danmark. Inden da eksisterede der imidlertid en række love med stor betydning
for forbrugerne, eksempelvis Købeloven, Lukkeloven, Monopolloven og Næringsloven, men de var
ikke formuleret med forbrugerbeskyttende hensyn for øje. Erhvervsregulering med relevans for
forbrugerne blev i første halvdel af 1900-tallet udarbejdet i en tæt dialog med erhvervenes organisationer
uden repræsentation fra forbrugersiden (Ronit 2003: 58). Ressortmæssigt lå den offentligretlige
erhvervsregulering under Handelsministeriet 23 , mens den civilretlige del sorterede under
Justitsministeriet.
Den første organisering på forbrugersiden fandt sted i 1935 med oprettelsen af Statens
Husholdningsråd, der blev nedsat på baggrund af et statsligt udvalgsarbejde. Rådets primære funktion
var oplysning og rådgivning om husholdning og forbrug, men en række husmoderforeninger var
repræsenteret i rådet og kunne derigennem formidle interesser til det politiske system. En egentlig
23 I 1908 oprettedes Ministeriet for Handel og Søfart, der senere har skiftet navn og ressortgrænser i en række tilfælde. Således
blev det omdøbt til Handelsministeriet i 1914, Industriministeriet i 1979, Industri- og Samordningsministeriet i 1994 og
Erhvervsministeriet i 1995. I forbindelse med regeringsskiftet i 2001 samledes Økonomi- og Erhvervsministeriet til et
ministerium. I 2004 blev forbrugerområdet flyttet til det nyoprettede Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender.
59