pdf, 1 MB - DIIS

at det kun fungerer i forhold til at reagere på forslag fra EU frem for aktivt at forsøge at formulere
danske initiativer.
Proceduren har gennemgået en række ændringer, hvoraf nogle vedrører forholdet mellem forvaltningen
og interesseorganisationerne. Vi vil derfor skitsere koordinationssystemet som det ser ud i dag med
særligt vægt på udviklingen i interesseorganisationernes deltagelse.
Koordinationen starter, når der kommer et forslag fra Kommissionen. Forslaget sendes via
Udenrigsministeriet til det relevante ressortministerium, der har ansvaret for at høre andre ministerier
og sende forslaget i bred høring hos interesseorganisationer. Fra ressortministeriet sendes forslaget til
behandling i et EU-specialudvalg. Der findes p.t. 33 specialudvalg (pr. 17. nov. 2004). Ressortministeriet
har formandskabet og sekretariatsfunktionen i specialudvalget. Derudover sidder embedsmænd fra
Udenrigsministeriet samt andre relevante ministerier og styrelser. I udgangspunktet fik
specialudvalgene kompetence til at indkalde interesseorganisationer efter behov afhængig af
dagsordenspunkterne. Samtidig blev det dog henstillet at foretage høringer af og orientere berørte
organisationer for at kende til og drøfte deres holdninger til EF-forslag (Højbjerg og Pedersen 2002:
77f). I praksis varierede organisationsdeltagelsen derfor meget fra specialudvalg til specialudvalg. Op
gennem tiden blev inddragelsen af de private interesser imidlertid øget og mere institutionaliseret
gennem bl.a. skærpelse af høringspligten (Højbjerg og Pedersen 2002: 89f) og især efter vedtagelsen af
Den Europæiske Fællesakt, hvor praksis for inddragelsen blev ændret. I dag sidder repræsentanter for
de vigtigste organisationer på området fast med til møderne, mens andre organisationer kan inddrages
fra sag til sag 21 .
Specialudvalgene er første fase i regeringens EU-koordination, og deres behandling af
kommissionsforslag starter ca. samtidig med, at den relevante rådsarbejdsgruppe påbegynder sit arbejde
med at forberede en sag, der skal op på ministerrådsmøde. Udvalgsbehandlingen tager afsæt i et
rammenotat om kommissionsforslaget udarbejdet af det ledende ressortministerium og skal på
baggrund af koordinering mellem de relevante ministerier samt en vurdering af positive og negative
konsekvenser ved forslaget munde ud i et første udkast til en officiel dansk holdning (Pedersen 2000:
223). Forud for møderne foretages dog ofte en uformel interministeriel koordination (Warburg 1998:
44).
21 I specialudvalget for forbrugerbeskyttelse sidder følgende fast repræsenteret: Økonomi- og
Erhvervsministeriet/Forbrugerstyrelsen (formand), Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udenrigsministeriet samt Veterinær- og Fødevaredirektoratet. Følgende
organisationer indkaldes normalt: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Assurandørforening, DHS, DI,
Danske Reklamebureauers Brancheforening, HTS, Finansrådet, Forbrugerrådet, FDB og Håndværksrådet (www.euoplysningen.dk/fakta/reg/specialudvalg,
17. nov. 2004).
57