pdf, 1 MB - DIIS

Under 1. Verdenskrig blev der nedsat en lang række udvalg, råd og nævn med deltagelse af politikere,
organisationer og embedsmænd til at håndtere den udstrakte pris- og vareregulering, der
nødvendiggjordes af krigens handelsrestriktioner og varemangel. I 1920’erne blev det meste af
krigstidsreguleringen ophævet igen, men den tætte inddragelse af organisationerne fortsatte, dog på et
lavere blus. I 1930’ernes krise blev organisationerne i udstrakt grad inddraget i den omfattende
importregulering, der indførtes. Krisen gjorde det i samme periode nødvendigt at regulere
landbrugsproduktionen og -eksporten i langt højere grad end hidtil. Denne regulering blev placeret i
landbrugsorganisationernes regi. Under 2. Verdenskrig og besættelsen fortsatte den tætte inddragelse af
industriens og landbrugets organisationer i den omfattende regulering af priser, vareforsyning og
eksport krigen medførte (Christiansen og Sidenius 2000: 318).
Indtil 2. Verdenskrig var det primært på arbejdsmarkeds-, handels-, industri- og landbrugsområdet, at
organisationerne blev tæt inddraget. I efterkrigstiden med udbygningen af velfærdsstaten så man en
yderligere opblomstring i samspillet mellem organisationer og forvaltning, der udbyggedes og spredtes
til nye områder i takt med udbredelsen af statens regulering af stadig nye områder af samfundslivet.
Samspilsformerne, der var udviklet på enkelte politikområder, blev dermed udbredt til de fleste andre
områder præget af offentlig politik (Christiansen og Sidenius 2000: 321). Dette kom til udtryk i en
betydelig stigning af udvalg, råd og nævn, hvori interesseorganisationerne havde sæde (se tabel 4.1).
Mellem 1946 og 1965 skete der således en stigning fra 413 til 673 offentlige udvalg – en stigning på 63
pct. Andelen af udvalg med organisationsdeltagelse var i denne periode temmelig stabil omkring 50 pct.
Organisationerne opnåede dermed via stigningen i offentlige udvalg en stabil repræsentation i
forvaltningen (Pedersen 1998a: 63).
Tabel 4.1 Udviklingen i antal og sammensætning af udvalg, råd, nævn mv. 1946-2000
Antal og pct. 1946 1955 1965 1975 1980 1985 1990 1995 2000
Antal udvalg 413 547 673 667 715 516 388 369 513
Andel af udvalg i pct.
med repræsentanter fra:
Centraladministrationen 73 86 89 86 79 72 64 60 66
Interesseorganisationer 49 55 51 57 71 72 75 66 74
Kilde: Christiansen 1998: 135; Christiansen og Nørgaard 2003a: 100
1960’erne og starten af 1970’erne er blevet betegnet som korporatismens gyldne periode, hvor
organisationerne via stabile institutionaliserede deltagelseskanaler deltog i udformningen af de fleste
større politiske og administrative beslutninger (Christiansen og Nørgaard: 2003a: 89). I denne periode
54