pdf, 1 MB - DIIS

Efterfølgende har vi ud fra en læsning af neo-korporatisme- og netværkslitteraturen diskuteret de
fordele og ulemper, der eksisterer for hhv. forvaltning og interesseorganisationer ved et tæt
institutionaliseret samspil, og på baggrund heraf har vi opstillet den forklarende faktor cost/benefitbalancen
i forhold til ændringer i samspillet.
3.3 Specialets samlede analysemodel
I dette afsnit sammenfattes hele den teoretiske diskussion. Europæiseringslitteraturen og litteraturen om
forvaltning og organisationer opsummeres kort og de vigtigste elementer, der indgår i specialets
analysemodel, trækkes frem. På baggrund heraf opstilles den samlede analysemodel og det forklares,
hvordan den i det følgende vil blive anvendt i analysen.
3.3.1 Europæisering – teoretiske overvejelser
Dette speciale befinder sig indenfor den brede strømning af europæiseringsdebatten, der fokuserer på
EU’s påvirkning af politikker, processer og institutioner i medlemsstaterne. Specialets definition af
europæisering er den proces, hvorigennem formelle eller uformelle EU-regler og normer direkte eller
indirekte påvirker medlemsstaters policies, politics og/eller polity. For nærmere at kunne analysere
påvirkningen fra EU skelner vi i dette speciale mellem de fire europæiseringsmekanismer positiv
integration, negativ integration, framing og incitamenter, der på forskellig vis kan udøve påvirkning og
medføre forandringer i medlemsstaterne. Tilstedeværelsen af disse mekanismer medfører imidlertid
ikke automatisk nationale ændringer. Dette afhænger af en række intervenerende variable, eller
forklarende faktorer. For dette speciales problemstilling har vi vurderet, at følgende faktorer er
relevante: Politisk kultur og uformelle institutioner samt læring.
3.3.2 Forvaltning og interesseorganisationer – teoretiske overvejelser
Idet europæiseringslitteraturen kun i begrænset omfang har fokuseret på samspillet mellem forvaltning
og interesseorganisationer har vi fundet det nødvendigt at inddrage indsigter fra den litteratur, der har
specialiseret sig i netop dette samspil. Her har vi undersøgt og diskuteret de to tilgange neokorporatisme
og netværk. Ud fra disse har vi udviklet en analysetypologi til at karakterisere samspillet og
identificere eventuelle forandringer i samspillet. Typologien består af et kontinuum mellem de to
idealtyper pluralistisk emne-netværk og korporativt politikfællesskab, der varierer på variablene medlemskab,
inddragelsesform og grad af konsensus. Herudover har vi diskuteret fordele og ulemper ved samspillet
og på baggrund heraf udledt forklaringsfaktoren cost/benefit-balancen, der kan anvendes til at forklare
ændringer i samspillet.
50