pdf, 1 MB - DIIS

Hvis fordelene ved samspillet mindskes eller hvis omkostningerne bliver for store sker der en ændring i
cost/benefit-balancen 19 for parterne i samspillet, og så må man forvente, at parterne vil revurdere deres
deltagelse eller deltagelsesformen. De vil have et incitament til enten at trække sig ud af samspillet eller
at forsøge at ændre samspilsformen, så den i højere grad tilgodeser deres interesser. Hvis eksempelvis
en interesseorganisation oplever, at dens indflydelse er blevet mindsket, mens omkostningerne ved
samspillet er uforandrede eller steget, hvilket i stigende grad belaster forholdet til dens medlemmer, vil
den have incitament til at forsøge at ændre samspillet eller i det mindste sin egen deltagelse i det.
Denne pointe kan også formuleres i forhold til begrebet ressourceafhængighed, der som nævnt er centralt i
netværkstilgangen og også optræder i visse neo-korporative analyser (jf. Cawson 1985). Netværk
eksisterer som nævnt i kraft af ressourceafhængigheder mellem deres aktører. Heraf kan derfor udledes,
at ændringer i ressourceafhængigheder vil gøre ændringer i samspillet sandsynlige. Ændringer i
samspillet kan således finde sted, hvis nogle af aktørerne ikke længere har brug for andre aktørers
ressourcer og dermed mister interessen for samspillet i dets gamle form. Forandringer af samspillet
afhænger imidlertid ikke blot af ændringer i forholdet mellem fordele og omkostninger, men kan også
afhænge af ændringer i styrkeforholdet mellem aktørerne (jf. afsnit 3.2.2). Dette kan være sket som
følge af eksterne forhold, såsom økonomiske forandringer, regeringskift, ny viden/teknologi mv., der
dermed gør det muligt for styrkede aktører at gennemføre ændringer.
I praksis vil det dog ofte være svært at skelne klart mellem ændringer i cost/benefit-balancen og
ressourceafhængighed, så vi har derfor af hensyn til analytisk klarhed og enkelthed valgt at betragte
dem under et som én forklarende faktor, benævnt cost/benefit-balancen, der kan anvendes til at forklare
ændringer i samspillet.
3.2.6 Neo-korporatismen og netværkstilgangen – en opsummering
På baggrund af en diskussion af de to teoretiske tilgange neo-korporatisme og netværk har vi i dette
kapitel udviklet en analysetypologi, der skal anvendes til at karakterisere samspillet mellem forvaltning
og interesseorganisationer og identificere eventuelle forandringer i dette initieret af europæiseringen.
Analysetypologien er udviklet på baggrund af en nøje afvejet kombination af indsigter fra de to tilgange
og består af de to idealtyper pluralistisk emne-netværk og korporativt politikfællesskab, der udgør de to poler
i et kontinuum. Alle former for samspil kan således lokaliseres på dette kontinuum alt afhængig af
værdierne på variablene medlemskab, interaktionsform og grad af konsensus.
19 Med begrebet cost/benefit-balance henviser vi ikke til en snæver kvantitativ afvejning af materielle goder ved samspillet.
Begrebet skal forstås bredere og dækker en samlet vurdering af de fordele og omkostninger, som aktørerne har ved at deltage i
samspillet (jf. 3.2.4).
49