pdf, 1 MB - DIIS

More documents

Recommendations

Info

epræsentativitet, åbenheden i adgangen til samspillet og endelig graden af kontinuitet, dvs. hvorvidt det er de samme organisationer der deltager. I et pluralistisk emne-netværk deltager mange forskellige typer af interesseorganisationer, og der er stor udskiftning blandt deltagerne og en høj grad af åbenhed i adgangen til samspillet. I et korporativt politikfællesskab deltager derimod kun få monopoliserede interesseorganisationer, der er en høj grad af kontinuitet i deltagelsen, og adgangen er kun for få privilegerede og ressourcerige organisationer. Interaktionsform karakteriserer, hvordan deltagelsen foregår, og hermed mener vi, hvor tæt og forpligtende interaktionen i samspillet er. I pluralistiske emne-netværk bliver organisationer inddraget løst, forholdsvist uforpligtende, uden delegation af autoritet og på ad hoc-basis, afhængigt af deres interesse i konkrete sager. I korporative politikfællesskaber er organisationerne derimod fast repræsenteret og har formel delegeret autoritet i forbindelse med beslutningstagning og gennemførelse af politik, og derudover eksisterer der klare, institutionaliserede normer for organisationernes deltagelse i samspillet. Variablen grad af konsensus betegner graden af konflikt vs. konsensus i samspillet. Konflikt er den hyppigste tilstand i pluralistiske emnenetværk, der er ureguleret af spilleregler for samspillet, og hvor mange interesser indædt kæmper om at opnå indflydelse uden hensyntagen til de øvrige parter. I modsætning hertil eksisterer der tillid og enighed om de grundlæggende spilleregler for adfærden i samspillet i et korporativt politikfællesskab, såsom at indgåede aftaler respekteres og overholdes. Der vil også ofte være en enighed om en række grundlæggende problemstillinger, men der eksisterer dog stadig væsentlige interessekonflikter mellem de forskellige parter i samspillet. Analysetypologien og dens tre variable er opsummeret i tabel 3.3 nedenfor. 44
Tabel 3.3 Analysetypologi til karakteristik af samspillet Variable Pluralistisk emne-netværk Medlemskab Interaktionsform Grad af konsensus Mange interesseorganisationer med forskellig styrke, skiftende medlemmer (ustabilitet), åbent overfor nye medlemmer Løs, varierende deltagelse, sagsafhængigt Ingen delegation af autoritet Konflikterende interesser i kamp om indflydelse, ureguleret af spilleregler Korporativt politikfællesskab Få monopoliserede interesseorganisationer, meget stabilt, privilegeret adgang for få ressourcerige interesser (lukket) Fast formel repræsentation Institutionaliserede normer for deltagelse Formel delegation af autoritet til organisationer ifm. beslutningstagning og / eller politikgennemførelse Enighed om grundlæggende spilleregler og problemer, men stadig væsentlige interessekonflikter 3.2.4 Fordele og omkostninger ved samspillet Efter denne behandling af neo-korporatismen og netværkstilgangen samt udviklingen af vores egen analysetypologi til at analysere ændringer i samspillet mellem interesseorganisationer og forvaltningen, vil vi nu diskutere, hvilke fordele og ulemper der eksisterer for parterne ved samspillet. I dette afsnit vil vi også trække på indsigter fra begge de behandlede tilgange. I forlængelse heraf vil vi diskutere, hvorfor det tætte samspil kan opstå, samt forhold der kan medføre ændringer heri. Der er naturligvis forskel på, om man ser fra forvaltningens eller interesseorganisationernes perspektiv, når der tales om fordele og ulemper. Det virker umiddelbart indlysende, at interesseorganisationer vil forsøge at opnå så stor adgang og så tætte relationer til forvaltningen som muligt for at optimere deres indflydelse på beslutningsprocessen. Derimod er det mindre oplagt, hvorfor forvaltningen skulle foretrække et tæt institutionaliseret samspil frem for et løsere og mere uforpligtende, der umiddelbart lægger færre bindinger på forvaltningens handlerum. Fremstillingen vil derfor i det følgende blive koncentreret om at forklare forvaltningens motiver til at inddrage organisationerne i tætte samspil, og hvilke omkostninger dette kan have. Fordele for forvaltningen ved samspillet Flere forfattere peger på, at et af hovedformålene med at inddrage organisationerne i beslutningsprocessen er at skabe stabile og forudsigelige omgivelser for staten og dermed reducere usikkerheden med hensyn til omgivelsernes skiftende krav (se bl.a. Christensen et al. 1999; Christiansen og Sidenius 2000). Forvaltningen ønsker derfor at udveksle informationer med organisationerne om disses præferencer og strategier samt gensidigt påtænkte foranstaltninger, ønsker, krav m.m., så forventninger kan afstemmes og kompromiser eventuelt blive indgået. Hvis forvaltningen har interesser, 45
Page 1: Europæisering af forbrugerpolitik
Page 5 and 6: Abstract The purpose of this thesis
Page 7 and 8: 8. FORBRUGERKØBSDIREKTIVET OG KØB
Page 9 and 10: KAPITEL 1 Indledning Dette speciale
Page 11 and 12: I dette speciales undersøgelse af
Page 13 and 14: Forbrugerstyrelsen, mens Justitsmin
Page 15 and 16: KAPITEL 2 Metodiske overvejelser I
Page 17 and 18: hvordan en uafhængig variabel (her
Page 19 and 20: På trods af områdets betydning er
Page 21 and 22: nylig er blevet omfattet af EU-regu
Page 23 and 24: eskæftiger sig med emner, der vedr
Page 25 and 26: informanternes navne og tilhørsfor
Page 27 and 28: KAPITEL 3 Specialets analyseramme -
Page 29 and 30: er forandringer i medlemsstaternes
Page 31 and 32: hvilke forandringer af samspillet d
Page 33 and 34: Positiv integration henviser til, a
Page 35 and 36: aggrund af instrumentelle overvejel
Page 37 and 38: 3.2 Teorier om samspillet mellem fo
Page 39 and 40: Ud fra den foreløbige gennemgang a
Page 41 and 42: Netværkstilgangens fokus på præc
Page 43: egeringsskift samt ny viden og tekn
Page 47 and 48: En yderligere fordel for forvaltnin
Page 49 and 50: Hvis fordelene ved samspillet minds
Page 51 and 52: 3.3.3 Specialets analysemodel På b
Page 53 and 54: KAPITEL 4 Forbrugerpolitik, organis
Page 55 and 56: lev samspillet således yderligere
Page 57 and 58: at det kun fungerer i forhold til a
Page 59 and 60: veje de forskellige hensyn og inter
Page 61 and 62: tjenesteydelser. I 1977 fulgte Rent
Page 63 and 64: 4.3.3 Samspillet mellem forvaltning
Page 65 and 66: officielt Kommissionen til at frems
Page 67 and 68: I forlængelse heraf fremkom den an
Page 69 and 70: I denne kontekst blev Amsterdam-tra
Page 71 and 72: forandring i både status og medlem
Page 73 and 74: forbrugernes position og beskytte d
Page 75 and 76: erørt mange forskellige og vigtige
Page 77 and 78: 6.2 Framing Som beskrevet i kapitel
Page 79 and 80: emnet først var sat på dagsordene
Page 81 and 82: 6.3.2 EU-ekspertise Det er endvider
Page 83 and 84: haft form af krav om både deregule
Page 85 and 86: 7.1 Medlemskab 7.1.1 Varierende med
Page 87 and 88: Adgangen til inddragelse i EF/EU-sa
Page 89 and 90: Også EU-kontorerne vurderes at sty
Page 91 and 92: En repræsentant for forbrugersiden
Page 93 and 94: Også forvaltningen har imidlertid
Page 95 and 96:
Organisationerne har som beskrevet
Page 97 and 98:
Om det stigende fokus på den europ
Page 99 and 100:
erhvervsrepræsentant lægger vægt
Page 101 and 102:
En anden fordel ved samarbejdet gæ
Page 103 and 104:
Opsummerende kan det siges, at der
Page 105 and 106:
måder. Deres deltagelse går fra d
Page 107 and 108:
Som beskrevet eksisterer der på de
Page 109 and 110:
eslutningsproces fra forslaget frem
Page 111 and 112:
hvor sælgeren hæfter overfor køb
Page 113 and 114:
handelsmæssige garantier. Bestemme
Page 115 and 116:
ække øvrige organisationer deltog
Page 117 and 118:
I forhold til Grønbogen var Direkt
Page 119 and 120:
Forvaltningskoordination i Norden D
Page 121 and 122:
I slutningen af 1999 nedsattes endv
Page 123 and 124:
Udvalgsbehandlingen af Lovforslaget
Page 125 and 126:
organisationer var blevet hørt i f
Page 127 and 128:
8.5.4 Indflydelsen - hvem får sat
Page 129 and 130:
Tabel 8.1 Inddragelsen af organisat
Page 131 and 132:
andet en følge af implementeringsf
Page 133 and 134:
I dette kapitel beskrives først ko
Page 135 and 136:
formål at koordinere medlemsstater
Page 137 and 138:
direktivforslag, der helt eller del
Page 139 and 140:
implementeringsløsninger, og derme
Page 141 and 142:
9.4.2 Folketingets behandling Forsl
Page 143 and 144:
sendes i høring blandt de 13 organ
Page 145 and 146:
Konflikten mellem Forbrugerstyrelse
Page 147 and 148:
Medlemskab: - Eksklusivt - Kun stor
Page 149 and 150:
Forbudsdirektivet kunne dog potenti
Page 151 and 152:
den forbindelse. De øvrige organis
Page 153 and 154:
KAPITEL 10 Forklaringer på kontinu
Page 155 and 156:
ændringer af samspillet mellem for
Page 157 and 158:
Som tidligere beskrevet har forvalt
Page 159 and 160:
Hvorvidt samspillet direkte kan for
Page 161 and 162:
EU generelt, og i givet fald vil de
Page 163 and 164:
Et meget vigtigt incitament er nød
Page 165 and 166:
På forbrugerområdet i Danmark er
Page 167 and 168:
l.a. sundheds-, fødevare- og milj
Page 169 and 170:
Incitamenterne udgør en indirekte
Page 171 and 172:
Litteratur Andersen, T. Janus (1979
Page 173 and 174:
Falkner, Gerda (2001): “Policy Ne
Page 175 and 176:
Maier, Lothar (1994): “Institutio
Page 177 and 178:
Van Evera, Stephen (1997): Guide to
Page 179 and 180:
Besvarelse af spørgsmål nr. 21-23
Page 181 and 182:
Folketingets forhandlinger: ”1. b
Page 183 and 184:
Bilag 1 - Liste over informanter -
Page 185 and 186:
Europa-Parlamentets og Rådets dire
Page 187 and 188:
Bilag 3 - Deltagende organisationer
Page 189:
Bilag 5 - Liste over direktiver omf
show all

pdf, 1 MB - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?