pdf, 1 MB - DIIS

egeringsskift samt ny viden og teknologi er eksogene faktorer, som Marsh og Rhodes nævner som
forandringsårsager. Desuden nævner de udviklinger i EU som en kilde til netværksforandringer; på den
ene side ved at forandre nationale politikker og relationer direkte og på den anden side ved at ’fostre’
nye transeuropæiske netværk (Marsh og Rhodes 1992: 259).
Forandringer i netværk ses imidlertid ikke som automatiske tilpasninger til eksterne stimuli.
Netværkene er en del af selve forandringsprocessen, der medieres af netværksaktørerne (Marsh og
Rhodes 1992: 259). Blom-Hansen (1997) har arbejdet videre med denne pointe. Ændringer i netværk
kan initieres af eksogene faktorer, men det er kun aktører, der kan handle, ikke netværkene i sig selv.
Blom-Hansen peger på to måder, hvorpå eksogene faktorer kan initiere forandringer. Eksterne forhold
kan for det første medføre en ændring i netværksaktørernes relative ’bargaining power’, deres
forhandlingspotentiale, hvilket kan få dem til at ændre netværket. For det andet kan eksterne forhold
ændre de fordelingsmæssige konsekvenser af netværket, hvilket vil give aktører incitament til at ændre
netværket (Blom-Hansen 1997: 685f). Disse pointer vil blive uddybet i afsnit 3.2.4 og 3.2.5 nedenfor.
3.2.3 Udvikling af analysetypologi til karakteristik af samspillet
I dette afsnit vil vi på baggrund af de to behandlede tilgange til studiet af forholdet mellem forvaltning
og interesseorganisationer opstille en analysetypologi med en række variable, der skal anvendes til at
karakterisere samspillet og dermed gøre det muligt at identificere eventuelle forandringer i samspillet
forårsaget af europæiseringen.
Da neo-korporatismen og netværkstilgangen langt hen ad vejen opererer med de samme variable, har vi
valgt at udvikle en analysetypologi, der rummer begge perspektiver 18 . Typologien består af to idealtyper,
pluralistisk emne-netværk og korporativt politikfællesskab, der udgør polerne i et kontinuum (se tabel 3.3).
Navnene er valgt for at understrege fællestrækkene mellem tilgangene. Idealtyperne adskiller sig fra
hinanden på de følgende variable: Medlemskab, interaktionsform og grad af konsensus. Analysen vil blive
struktureret ud fra disse variable, og det vil blive tilstræbt at karakterisere samspillet mellem forvaltning
og interesseorganisationerne i forhold til de to idealtyper. Vi har valgt at foretage en analytisk
forenkling af begge teoriers begrebsapparater for at skærpe og forenkle vores analyseramme. Navnlig er
variable, der retter sig mod den interne organisering af de enkelte netværksaktører/organisationer,
udeladt, da det som nævnt er den eksterne relation mellem aktørerne, der er relevant for dette speciale.
Variablen medlemskab retter sig mod, hvem der deltager i samspillet. I analysen vil vi således
karakterisere medlemskabet af samspillet ud fra antallet af deltagende organisationer, deres styrke og
18 En anden kombination af indsigter fra korporatisme-debatten og netværkstilgangen kan findes hos Falkner (2001).
43