pdf, 1 MB - DIIS
pdf, 1 MB - DIIS
pdf, 1 MB - DIIS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Tabel 3.2 Marsh og Rhodes Policy-netværks typologi<br />
Dimension Politikfællesskab Emne-netværk<br />
Medlemskab<br />
- antal deltagere<br />
- type af interesser<br />
Integration<br />
- interaktionshyppighed<br />
- kontinuitet<br />
- konsensus<br />
Fordeling af ressourcer<br />
- i netværket<br />
- i de deltagende organisationer<br />
- meget begrænset<br />
- økonomiske og / eller professionelle<br />
- hyppig, intensiv ang. alle relevante<br />
emner<br />
- medlemskab, værdier og resultater<br />
ensartede over tid<br />
- deltagerne deler grundlæggende værdier<br />
og respekterer resultatet<br />
- alle deltagere har ressourcer, forholdet<br />
præget af gensidig udveksling<br />
(forhandling)<br />
- hierarkisk; ledere kan indgå forpligtende<br />
aftaler for organisationens medlemmer<br />
Magt - magtbalance mellem deltagerne;<br />
forholdet er et plussumsspil<br />
Kilde: Marsh og Rhodes 1992: 251<br />
- stort<br />
- mange forskellige<br />
- kontakter varierer i hyppighed og<br />
intensitet<br />
- adgang til netværket varierer<br />
betydeligt<br />
- en vis enighed kan opnås, men<br />
konflikt er normen<br />
- nogle deltagere har ressourcer, men<br />
begrænsede, forholdet er rådgivende<br />
(konsultation)<br />
- varieret; forskellig grad af evne til at<br />
regulere medlemmernes adfærd<br />
- ulige magtfordeling – afspejler ulige<br />
ressourcer og adgang; nulsumsspil<br />
Mens netværksbegrebet af mange iagttagere beskrives som et godt og anvendeligt redskab til at foretage<br />
beskrivende analyser (se fx Dowding 1995; Marsh 1998; Christensen et al. 1999; Blom-Hansen og<br />
Daugbjerg 1999), hersker der mere tvivl om begrebets værdi i forhold til at forklare policy outcomes.<br />
Den mest kendte kritik er fremsat af Keith Dowding (1995), der har kritiseret begrebet for at være en<br />
metafor uden forklaringskraft snarere end en teoretisk anvendelig model. Tilgangen er endvidere også<br />
blevet kritiseret for ikke tilstrækkeligt at sondre mellem forskellige typer af netværksaktører (Ronit 1998)<br />
og for at have et væld af forskellige definitioner af begrebet netværk (Jordan og Schubert 1992; se også<br />
Marsh og Rhodes 1992).<br />
Disse indvendinger mod netværkstilgangen er vigtige at holde sig for øje og tage i betragtning, især hvis<br />
man anvender begrebet i analyser, der sigter på at forklare resultaterne af politiske beslutningsprocesser.<br />
I dette speciale er sigtet netop ikke at forklare, hvorfor en given politik er blevet besluttet og/eller<br />
implementeret, men derimod at undersøge, hvordan selve samspillet, eller netværket om man vil,<br />
forandres som følge af europæiseringen. Vi anvender således ikke begrebet for at forklare policy<br />
outcomes, men derimod for at få en række redskaber til at kunne give en nøjagtig karakteristik eller<br />
operationalisering af samspillet så eventuelle forandringer kan registreres.<br />
Årsager til forandringer af netværk<br />
Marsh og Rhodes mener, at netværk ændres inkrementelt – langsomt og ved små gradvise ændringer –<br />
og at de generelt er en kilde til kontinuitet og stabilitet snarere end forandring. Årsagerne til<br />
netværksændringer lokaliserer de hovedsageligt i eksterne forhold. Økonomiske forandringer,<br />
42
Change language