pdf, 1 MB - DIIS

Netværkstilgangens fokus på præcise beskrivelser af variationen i samspillet mellem stat og
organisationer på sektorniveau gør den velegnet i forbindelse med dette speciales problemstilling, idet
den giver en række redskaber i forhold til at opstille variable til at karakterisere samspillets karakter.
I det følgende vil vi tage udgangspunkt i David Marsh og R.A.W. Rhodes’ retning indenfor
netværkstilgangen (Marsh og Rhodes 1992; Rhodes 1997; Marsh 1998), der dels indtager en central og
til en vis grad dominerende position indenfor tilgangen (Falkner 2001: 100) og dels opererer med en
typologi opstillet som et kontinuum, der har vist sig velegnet til at indfange forskellene mellem
forskellige netværk (Blom-Hansen og Daugbjerg 1999: 14) 17 .
Marsh og Rhodes’ typologi består af to idealtypiske netværk, et politikfællesskab (policy community) og
et emne-netværk (issue network), der udgør de to poler i et kontinuum. Ethvert netværk kan således
lokaliseres et sted mellem disse to yderpunkter. Et politikfællesskab er et lukket netværk med få
medlemmer, en høj grad af konsensus om problemer og løsninger samt stabile hyppige kontakter, der
involverer forhandlinger mellem ressourcerige aktører. Et emne-netværk derimod er åbent, har mange
medlemmer, er præget af konflikt og ustabile kontakter, der ofte ikke involverer andet end konsultation
mellem aktører med vidt forskellige ressourcer (Marsh og Rhodes 1992: 249ff; for en mere uddybet
beskrivelse se tabel 3.2 nedenfor). Variablene i Marsh og Rhodes typologi minder en hel del om
variablene i Schmitters to idealtyper, og emne-netværket har således en række karakteristika til fælles
med Schmitters definition af et pluralistisk samspil, mens et politikfællesskab i høj grad minder om hans
korporative model for interessemediering. Rhodes har da også betegnet neo-korporatismen som en
netværks subtype (Rhodes 1997: 32, se også Waarden 1992).
17 Ud over den angelsaksiske netværkstradition, hvor især Marsh og Rhodes er dominerende, eksisterer der bl.a. også en
hollandsk tradition, der særligt fokuserer på styring/management af netværk (Klijn et al. 1995; Kickert et al. 1997 m.fl.) og en
tysk tradition (Schneider 1992; Waarden 1992; Mayntz 1994 m.fl.). Begge disse traditioner ser policy-netværk som en ny form
for governance eller styring, der adskiller sig fra centralistisk styring/hierarki og markedet (se også Marsh 1998: 7ff).
41