pdf, 1 MB - DIIS

3.2.2 Netværkstilgangen
I 1980’erne kom endnu et perspektiv på forholdet mellem forvaltning og interesseorganisationer til med
introduktionen af netværksbegrebet til dette studiefelt. Denne tilgang vandt dog først bred opbakning fra
begyndelsen af 1990’erne, navnlig med Marsh og Rhodes (1992) som bannerførere.
Policy-netværk-tilgangen har også fokus på samspillet mellem staten eller regeringen og interesser i
samfundet. Ligesom korporatismen er policy-netværk-tilgangen i vid udstrækning udsprunget af en
kritik mod pluralismen, men den adskiller sig dog på en række punkter fra begge disse to tilgange
(Marsh og Rhodes 1992: 2). Pluralismen og neo-korporatismen kan anskues som generelle modeller for,
hvordan interessestrukturen og -medieringen foregår i moderne samfund. Netværkstilgangen kritiserer
disse ’ismer’ for at være utilstrækkelige til at beskrive virkeligheden. Hverken pluralismen eller neokorporatismen
findes udover i sjældne tilfælde som ’rene former’ og organiseringen af samspillet
varierer enormt på forskellige politikområder eller sektorer. I netværksperspektivet understreges derfor
nødvendigheden af at disaggregere samspillet til sektor- eller mesoniveau, og gennemføre omhyggelige
empiriske analyser af samspillet. Samspillets nærmere karakteristika opfattes som et empirisk
spørgsmål, i modsætning til pluralismen og neo-korporatismen, der begge opererer med en række
antagelser om samspillet (Marsh og Rhodes 1992: 3f, 24; Christensen et al. 1999: 104f).
I netværkstilgangen anskues statens relationer til sine organiserede omgivelser som bestående af en
række netværk af aktører på forskellige policy-områder. Det definerende træk ved et policy-netværk er
ressourceafhængighed. Alle organisationer er afhængige af andre for at få ressourcer, og for at opnå
deres mål udveksler de ressourcer (Marsh og Rhodes 1992: 10). Et policy-netværk kan således defineres
som ”en klynge, eller et kompleks af organisationer som er forbundet med hinanden som følge af
ressourceafhængighed og som er adskilt fra andre klynger, eller komplekser, af brud i ressourceafhængigheden”
(Benson 1982: 148, cf. Blom-Hansen og Daugbjerg 1999: 13).
Fælles for de fleste netværksforskere er et fokus på variationen mellem forskellige organiseringer på
forskellige sektorområder. Netværkets struktur har betydning for, hvordan politik udøves og kan derfor
også påvirke resultaterne af politik. Netværk bestående af tætte, stabile relationer har en tendens til at
priviligere visse interesser og føre til policy-kontinuitet, mens netværk med løse og varierende relationer
giver mulighed for en mere skiftende politik, hvor mange forskellige interesser får indflydelse. Det er
derfor centralt præcist at karakterisere netværket, og til dette formål er der blevet opstillet en række
typologier til at opfange variansen mellem forskellige (netværks)organiseringer af forholdet mellem stat
og interesseorganisationer (se fx Rhodes 1986, Wilks og Wright 1987 og nedenfor Marsh og Rhodes
1992).
40