pdf, 1 MB - DIIS

EU-positiv linje ud fra en ny målsætning om at højne den fælles europæiske forbrugerbeskyttelse for
alle EU’s forbrugere.
Kompleks læring kan også finde sted i situationer, hvor aktører, organisationer eller stater
indledningsvis forsøger at leve op til fælles europæiske standarder eller normer alene på baggrund af
strategiske overvejelser. Det kan herefter blive rutine at efterleve disse normer og standarder, der
gradvist tages for givet og opfattes som naturlige.
Simpel læring er ikke nødvendigvis svær at afdække, da det kan aflæses i ændrede strategier, og da
aktørerne som oftest må forventes at være opmærksomme på denne læring. Kompleks læring, og
navnlig om der er tale om kompleks eller simpel læring, er til gengæld sværere at undersøge, da det
vedrører aktørers værdier og identitet, som ikke umiddelbart er tilgængelige for forskeren. Med dette
forbehold in mente vil vi i analysen i den udstrækning det er muligt forsøge at skelne mellem disse to
forskellige former for læring.
3.1.5 Europæiseringsdebatten – en opsummering
I dette afsnit er europæiseringsdebatten blevet præsenteret, og det er blevet præciseret, at dette speciale
befinder sig inden for det europæiseringsperspektiv, der beskæftiger sig med EU’s påvirkning af
medlemsstaternes politikker og institutioner. Begrebet europæisering er blevet diskuteret og defineret,
og Risse et al.’s europæiseringsteori er blevet præsenteret og anvendt som udgangspunkt for den
følgende teoretiske diskussion. En række problemer ved teorien blev identificeret, navnlig forbundet
med teoriens begreb fit/misfit, og på baggrund heraf blev dette begreb nedtonet og i stedet erstattet af en
skelnen mellem de fire forskellige europæiseringsmekanismer positiv integration, negativ integration,
framing og incitamenter.
To forklarende faktorer, der kan have betydning for, hvorvidt samspillet mellem forvaltning og
interesseorganisationer ændres som følge af europæisering, blev herefter diskuteret. Både variablen
politisk kultur og uformelle institutioner og variablen læring forventes således at være relevant i forhold til at
forklare stabilitet/forandringer af samspillet.
Efter således at have præciseret og diskuteret dette speciales forståelse af begrebet europæisering,
europæiseringsmekanismer og en række intervenerende variable eller forklaringsfaktorer i forhold til
eventuelle nationale forandringer vender vi nu fokus mod samspillet mellem forvaltning og
interesseorganisationer.
36