pdf, 1 MB - DIIS

aggrund af instrumentelle overvejelser om fx at skabe opbakning bag politikken (incitamenter), må en
ændring i disse incitamenter forventes at føre til en væsentlig ændring i samspillet, hvorimod der kun
kan forventes mindre ændringer, hvis inddragelsen er underbygget af en stærk norm om det
hensigtsmæssige og ønskværdige heri.
De uformelle institutioner kan være resultatet af en lang historisk proces, hvorigennem forskellige
normer og praksisser er blevet rodfæstet. De kan med andre ord være sti-afhængige (path-dependent).
Dette begreb henviser til, at når først der er etableret en institution eller en institutionel ramme, er det
vanskeligt at ændre den. Gradvist vil institutionen blive taget for givet, og omkostningerne ved at ændre
den for de berørte aktører vil stige i takt med, at der bliver investeret tid og ressourcer i den. Jo længere
man kommer ned ad ’stien’, jo vanskeligere vil det være at skifte retning eller vælge en ny sti (Pierson
2000). Hvis der eksempelvis er etableret et tæt institutionaliseret samspil mellem forvaltning og
interesseorganisationer vil dette udfra denne forståelse være robust overfor påvirkninger udefra. Denne
tankegang genfindes hos Marcussen og Ronit (2003), der på baggrund af en række studier af
internationaliseringen af forskellige policy-områder påpeger, at et givent policy-områdes grad af
institutionalisering giver et vigtigt fingerpeg om forvaltningens åbenhed overfor forandringer forårsaget
af internationale påvirkninger. Jo mere etableret policy-området er, jo mere resistent er det overfor
forandringer (Marcussen og Ronit 2003: 248).
Læring
Læring kan også have en betydning for, hvorvidt europæiseringen medfører nationale forandringer
(Risse et al. 2001; Börzel og Risse 2003). Der kan skelnes mellem to forskellige typer af læring: Simpel
læring (single-loop learning) og kompleks læring (double-loop learning) (Risse et al. 2001: 12). Ved
simpel læring tilpasser aktører deres strategier og midler på baggrund af ny information for at opnå
givne mål. Her er altså tale om en strategisk tilpasning eller justering af midler. Blandt andet kunne man
forestille sig en organisation kopiere succesfulde institutionelle modeller fra andre organisationer
(Powell og DiMaggio 1991). Et andet eksempel kunne være, at interesseorganisationer opdager, at de
kan få mere indflydelse ved at anvende deres ressourcer i andre fora, end hvor de hidtil har søgt
indflydelse. Denne simple læring kan således medføre, at relationen mellem forvaltning og
interesseorganisationer forandres i kraft af en nedprioritering af samspillet fra organisationernes side.
Ved kompleks læring ændres ikke bare strategierne, men også de bagvedliggende værdier, interesser og
mål. Et eksempel kunne være at en forbrugerorganisation, der har set EU-regulering som en trussel
mod det nationale beskyttelsesniveau og derfor har bekæmpet dette, ændrer indstilling og vælger en
35