pdf, 1 MB - DIIS

Positiv integration henviser til, at EU foreskriver en institutionel model, eksempelvis en ny regulering
indenfor forbrugerbeskyttelse, der skal følges. Her er påvirkningen direkte, og eventuel manglende
efterlevelse kan i sidste ende håndhæves ved Europa-Domstolen. Ved negativ integration foreskriver EU
derimod ingen model, men kræver i stedet deregulering af et givent område, fx fjernelse af
handelsbarrierer. Påvirkningen er både direkte, da kravet om deregulering skal efterleves, og mere
indirekte, idet eksempelvis manglende handelsbarrierer medfører et indirekte pres; dels mod statens
virksomheder, der oplever større konkurrence, og dels mod statens regulering, da der kan opstå en
‘regulatory competition’ mellem myndigheder i forskellige medlemsstater om at give egne
virksomheder de bedst mulige konkurrencevilkår.
Framing integration
Christoph Knill og Dirk Lehmkuhl opererer med begrebet framing integration 14 , der i deres optik er EUpolitikker,
der ikke i sig selv foreskriver en bestemt institutionel model, men derimod retter sig mod at
ændre nationale aktørers opfattelser og det politiske klima i staterne og dermed på sigt kan bane vej for
større reformer (Knill og Lehmkuhl 1999, 2002; se også Radaelli 2003). Konkret kan det dreje sig om
mere symbolske og vage politikker og ikke-bindende beslutninger som fx rådsresolutioner. Framing kan
medvirke til at skabe forandringer ved at give nationale aktører, der ønsker at gennemføre reformer,
større legitimitet og ved at opstille løsningsmodeller, som staterne kan anvende til at løse problemer.
Endvidere kan framing medvirke til at ændre reformmodstanderes forventninger og strategier, idet
reformer synes uundgåelige, når EU har sat dem på dagsordenen (Knill og Lehmkuhl 1999: 10). I
forlængelse heraf kan EU bruges af nationale beslutningstagere som undskyldning for at gennemføre
upopulære tiltag, selv i tilfælde hvor der ikke eksisterer et direkte krav fra EU (Radaelli 2003: 46, se
også Héritier et al. 2001 og Marcussen 2003).
EU som kilde til incitamenter
En anden måde, hvorpå EU mere indirekte kan påvirke medlemsstaterne, er ved at give incitamenter til
visse handlinger frem for andre. Overordnet er pointen, ”at EU legger rammebetingelser og skaper insentiver
for politiske og økonomiske aktører og dermed påvirker både nasjonalstatenes muligheter og begrensninger”
(Veggeland 1999: 9). På den ene side kan EU lægge en række begrænsninger for medlemsstaterne eller
nationale aktører, idet visse former for handlinger eller nationale praksisser bliver uhensigtsmæssige
pga. EU’s politikker. På den anden side kan EU give incitament til at ændre adfærd eller
administrationspraksis for at kunne opnå fordele i EU, fx større indflydelse på beslutningsprocessen.
”På bakgrunn av at en rekke viktige beslutninger tas på EU-nivået, kan tilpasninger også skje ut i fra ønsket om økt
14 ’Framing’ kan oversættes med indramning, udformning eller formning, men vil blive benyttet i sin engelske form i dette
speciale, da det er et meget anvendt begreb i europæiseringslitteraturen.
33