pdf, 1 MB - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Europæisering af forbrugerpolitik – konsekvenser for samspillet mellem forvaltning og interesseorganisationer i Danmark Rasmus Bruun Nielsen & Zenia Julie Liljeqvist Vejleder: Karsten Ronit Speciale ved Institut for Statskundskab Københavns Universitet Februar 2005 Forsideillustration: Audiovisual Library, Europa-Kommissionen. Dette speciale foreligger i to udgaver. Den ene er offentligt tilgængelig, og i denne udgave er de interviewede personer anonymiseret. I den anden udgave, der kun er til vejleder og censor, fremgår interviewpersonernes navn og ansættelsessted. 3
Page 1: Europæisering af forbrugerpolitik
Page 6 and 7: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING .
Page 8 and 9: Liste over forkortelser AE: Arbejde
Page 10 and 11: En række andre forfattere har pege
Page 12 and 13: I specialet vil vi analysere et enk
Page 14 and 15: Specialet vedrører samspillet mell
Page 16 and 17: de nævnte teorier og skabe vores e
Page 18 and 19: Dette speciales casestudie kan med
Page 20 and 21: Herudover tilhører Forbudsloven re
Page 22 and 23: uformelle kontakter, aktørernes op
Page 24 and 25: 2.4.2 Kildekritik En stor del af vo
Page 26 and 27: forskeres analyser indgår som bagg
Page 28 and 29: 3.1 Europæiseringsdebatten Begrebe
Page 30 and 31: ”Processes of (a) construction, (
Page 32 and 33: svagheder i forhold til specialets
Page 34 and 35: innflytelse i EUs beslutningsproses
Page 36 and 37: EU-positiv linje ud fra en ny måls
Page 38 and 39: ”organized into an unspecified nu
Page 40 and 41: 3.2.2 Netværkstilgangen I 1980’e
Page 42 and 43: Tabel 3.2 Marsh og Rhodes Policy-ne
Page 44 and 45: epræsentativitet, åbenheden i adg
Page 46 and 47: der er sammenfaldende med de centra
Page 48 and 49: incremental changes, thereby favour
Page 50 and 51: Efterfølgende har vi ud fra en læ
Page 52 and 53:
Figur 3.2 Specialets analysemodel 1
Page 54 and 55:
Under 1. Verdenskrig blev der nedsa
Page 56 and 57:
Der er også en tydelig tendens til
Page 58 and 59:
Specialudvalgets udkast til en dans
Page 60 and 61:
politisk repræsentation af forbrug
Page 62 and 63:
Forbrugerområdet er som tidligere
Page 64 and 65:
KAPITEL 5 Forbrugerpolitik i EU I d
Page 66 and 67:
egrænsede betydning for Fællesska
Page 68 and 69:
For at gøre traktaten mere accepta
Page 70 and 71:
mål skulle hjælpe til at opnå in
Page 72 and 73:
De tre ovenfor nævnte EU-instituti
Page 74 and 75:
KAPITEL 6 Europæiseringsmekanismer
Page 76 and 77:
Der er dog forskel på, om dette pr
Page 78 and 79:
epræsenterer forvaltningen, modsig
Page 80 and 81:
ligger rammerne for diskussionen de
Page 82 and 83:
Det er således helt klart, at alle
Page 84 and 85:
KAPITEL 7 Europæiseringens konsekv
Page 86 and 87:
Afhængig af sagsområde vil der s
Page 88 and 89:
En anden fordel ved medlemskabet n
Page 90 and 91:
forvaltning (Forvaltningsrepræsent
Page 92 and 93:
input, fordi de i kraft af deres me
Page 94 and 95:
Som ovenfor beskrevet er alle de da
Page 96 and 97:
sag eller en ren dansk (Erhvervsrep
Page 98 and 99:
Flere fra forvaltningen påpeger, a
Page 100 and 101:
således i visse tilfælde være me
Page 102 and 103:
eksisterede tidligere. Det har vide
Page 104 and 105:
de europæiske organisationers hold
Page 106 and 107:
direktiv, vil forvaltningen sjælde
Page 108 and 109:
KAPITEL 8 Forbrugerkøbsdirektivet
Page 110 and 111:
I løbet af 1980’erne arbejdede e
Page 112 and 113:
Forbrugerrådet og Arbejderbevægel
Page 114 and 115:
I holdningen til Direktivforslaget
Page 116 and 117:
Den forenede modstand mod Direktive
Page 118 and 119:
lev behandlet i Parlamentet (FBR 2.
Page 120 and 121:
om ændring af reglerne i Købelove
Page 122 and 123:
lovudkast var der kun enkelte begr
Page 124 and 125:
største og mest ressourcerige orga
Page 126 and 127:
Under den afsluttende implementerin
Page 128 and 129:
henvendelser påvirkede forvaltning
Page 130 and 131:
her, færrest organisationer deltag
Page 132 and 133:
KAPITEL 9 Forbudsdirektivet og Forb
Page 134 and 135:
interesseorganisationer i de enkelt
Page 136 and 137:
Forbrugerrådet var positiv overfor
Page 138 and 139:
gensidig anerkendelse og ønskede,
Page 140 and 141:
organisationer (heraf 9 erhvervsorg
Page 142 and 143:
Med hensyn til organisationers, og
Page 144 and 145:
Desuden blev der i løbet af ét å
Page 146 and 147:
modstanden mod bestemmelsen, så de
Page 148 and 149:
9.6 Del-konklusion - europæisering
Page 150 and 151:
9.7 Sammenligning af de to cases -
Page 152 and 153:
konsensus, der var ganske lille ved
Page 154 and 155:
til en vis grad som et udtryk for e
Page 156 and 157:
synspunkter for at kunne forberede
Page 158 and 159:
åderum og autonomi, men det er net
Page 160 and 161:
de tidlige faser af processen, og k
Page 162 and 163:
KAPITEL 11 Konklusioner Med dette s
Page 164 and 165:
forløbet, sjældnere og på mere a
Page 166 and 167:
tage et begrænset antal organisati
Page 168 and 169:
11.4 Specialets resultater og europ
Page 170 and 171:
Tendensen til at interesseorganisat
Page 172 and 173:
Christensen, Bolette M. (1994): At
Page 174 and 175:
Kallestrup, Morten (2004): Europæi
Page 176 and 177:
Powell, Walter W. og Paul J. DiMagg
Page 178 and 179:
Arkivhenvisninger - Købeloven (i k
Page 180 and 181:
Arkivhenvisninger - Forbudsloven (i
Page 182 and 183:
Bilag 182
Page 184 and 185:
Bilag 2 - Direktiver og forordninge
Page 186 and 187:
Eksempler på forordninger med bety
Page 188 and 189:
Bilag 4 - Deltagende organisationer
show all

pdf, 1 MB - DIIS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?