pdf, 1 MB - DIIS

er forandringer i medlemsstaternes politikker (policies), politiske processer (politics) og politiske og
administrative strukturer og institutioner (polity) (Olsen 2002: 932). Kun få studier fokuserer i dag på,
hvorvidt EU påvirker medlemsstaterne, da dette er bekræftet af en lang række empiriske studier. Fokus
er i langt højere grad rettet mod hvordan, dvs. i hvilken udstrækning, i hvilken retning, på hvilke
områder, gennem hvilke mekanismer og ikke mindst hvorfor EU har forskellige betydninger i
forskellige lande (Börzel og Risse 2003: 60).
Flere forfattere, der operer indenfor dette europæiseringsperspektiv, påpeger vigtigheden af at sondre
imellem europæiseringens betydning på forskellige forhold i staterne og specificere præcist, hvilke
forhold der analyseres, og hvilket analytisk niveau de befinder sig på. Börzel og Risse (2003) skelner
således mellem europæiseringens betydning for hhv. nationale policies, politics og polity 11 . Samspillet
mellem interesseorganisationer og forvaltning ligger inden for politics, da det vedrører
interesserepræsentation og politiske processer. Europæiseringens påvirkning af dette område er som
nævnt ovenfor ikke særligt udviklet teoretisk, da de fleste modeller og analyser oftest er fokuseret på
implementering af EU-politikker eller på ændringer i administrative strukturer.
3.1.1. Europæiseringsdefinitioner
I europæiseringslitteraturen eksisterer en række forskellige definitioner af begrebet ’europæisering’. Der
kan skelnes mellem definitioner, der udelukkende fokuserer på processer på EU-niveau og definitioner,
der inkluderer de nationale tilpasninger til disse processer. En af de mest benyttede definitioner er
følgende, der er opstillet af Risse et al. 2001:
”[T]he emergence and the development at the European level of distinct structures of governance, that is, of political, legal, and
social institutions associated with political problem solving that formalizes interactions among the actors, and of policy networks
specializing in the creation of authoritative European rules” (Risse et al. 2001: 3).
Her henviser begrebet således udelukkende til udviklingen af særlige styringsstrukturer på EU-niveau,
og selve påvirkningsprocessen af det nationale niveau er ikke med i definitionen.
Andre forfattere benytter imidlertid definitioner, der indfanger processen i sin helhed.
Claudio Radaelli definerer eksempelvis europæisering som:
11
En anden skelnen kan findes hos Falkner (2003), der opererer med de analytiske niveauer makro (system), meso (sektor) og
mikro (aktør).
29