pdf, 1 MB - DIIS

eskæftiger sig med emner, der vedrører disse medlemmer. Lige netop BFE var også tæt involveret i
forløbet omkring Forbrugerkøbsdirektivet.
Fra forvaltningen har vi valgt de departementer og styrelser, der har med forbrugerpolitik at gøre. Det
drejer sig om Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og herunder Forbrugerstyrelsen, der
spiller en vigtig rolle i forbindelse med formulering og regulering af dansk forbrugerpolitik, og som
varetog forhandlingerne vedrørende Forbudsdirektivet i EU og efterfølgende i Danmark. Herudover
drejer det sig om Justitsministeriet, der administrerer de civilretlige dele af forbrugerlovgivningen,
herunder Købeloven.
Med hensyn til de konkrete respondenter har vi udvalgt dem på baggrund af deres konkrete viden om
samspillet. Vi har udvalgt personer, der selv er med til forhandlingerne og kender til kontakten mellem
organisationer og forvaltning. Desuden har de indgående kendskab til deres organisations/arbejdsplads’
internationale kontakter og kender til relevant EU-lovgivning på deres område. Vi har således ikke
udvalgt informanterne på baggrund af deres placering i organisationen, men ud fra deres viden og
erfaring på området. Da organisationerne og forvaltningsenhederne varierer i størrelse og organisering,
betyder dette, at informanterne spænder fra fuldmægtige og konsulenter til kontorchefer og direktører.
2.4 Kilder og kildekritik
2.4.1 Valg af kilder
Vi har indsamlet materiale gennem interviews med centrale aktører på området, og desuden anvender
vi offentligt tilgængelige lovtekster, høringsnotater mv. fra de to direktivers danske
implementeringsprocesser. Analysen af processerne inden direktiverne blev vedtaget er primært baseret
på det skriftlige materiale, der findes herom i Justitsministeriets og Forbrugerstyrelsens arkiver. Disse
dokumenter har vi fået adgang til via aktindsigt i sagerne 8 .
Vi inddrager endelig analyser og fremstillinger af det danske forbrugerområde og af europæisering af
forholdet mellem forvaltning og interesseorganisationer mere generelt fra danske såvel som
internationale forskere.
8 Vi har således anvendt: Høringslister, høringsnotater, høringsoversigter, høringssvar fra diverse organisationer og
myndigheder, interne ministerielle notater, kommenterede dagsordener, korrespondancer mellem ministerierne og
organisationer, notater til Folketingets Europaudvalg, notater til Specialudvalget vedrørende forbrugerbeskyttelse og Juridisk
Specialudvalg, oversigtsnotater, referater af møder i specialudvalgene, skitser til lovforslag, skrivelser fra ministerierne,
statusnotater samt talepunkter til ministrene (se også arkivhenvisningerne i litteraturlisten).
23