pdf, 1 MB - DIIS

uformelle kontakter, aktørernes opfattelser af hvor indflydelsen er størst, hvilken arena de primært
orienterer sig mod osv. Vi er interesseret i, om de oplever, at EU har en betydning for den måde,
forbrugerpolitik foregår på i Danmark i dag, hvad de mener at få ud af eventuelt medlemskab af en
europæisk sammenslutning m.m.
Til at besvare sådanne spørgsmål er interviewformen velegnet. Styrken ved interviews er netop, at det
kan give nuancerede beskrivelser af interviewpersonens livsverden, hans eller hendes oplevelser og
erfaringer (Boolsen 2004). Det er således interviewpersonernes erfaringer og personlige opfattelser, der
er det centrale i interviewet. Interviewet giver mulighed for detaljerede beskrivelser og stor
kompleksitet. Gennem interviews kan man endvidere opnå ny viden og forståelse, som man ikke
nødvendigvis kunne forudsige ud fra sin teori eller forforståelse (Christensen 1994).
Interviews kan svinge fra åbne og ustrukturerede med brede spørgsmål, der giver mulighed for brede
svar, der kan pege i mange retninger, til stramt strukturerede med korte og præcise spørgsmål, der også
lægger op til korte og præcise svar. Vores interviewteknik ligger et sted imellem disse yderpunkter og
kan betegnes semistruktureret. På den ene side har vi i interviewene fokuseret på bestemte temaer og
har udarbejdet en overordnet interviewguide, til at hjælpe os til at komme rundt om alle de områder, vi
ønskede belyst. På den anden side var det vigtigt for os at være åbne over for nye og uventede
fænomener, der kunne komme frem i interviewet i stedet for at have færdige kategorier og en fastlagt
plan, der ikke kunne afviges eller ændres.
2.3.1 Valg af informanter
Vi har udvalgt informanter fra både forvaltningen og interesseorganisationer for at få belyst samspillet
imellem disse fra begge sider (se bilag 1 for en oversigt over alle informanter). Vi har udvalgt en række
af de vigtigste interesseorganisationer på det forbrugerpolitiske område i Danmark på både forbrugerog
erhvervssiden – Forbrugerrådet, Dansk Industri, Dansk Handel og Service samt Handel, Transport
og Serviceerhvervene. Disse er udvalgt, fordi det er helt centrale organisationer, der går igen i
specialudvalgsreferater, betænkninger, udvalg og høringssvar 7 på forbrugerpolitiske lovforslag. De
pågældende organisationer er brede sammenslutninger/paraplyorganisationer, der dækker både
specifikke og overordnede forbrugerpolitiske emner og love indenfor en række brancher. For at skabe
mere variation blandt informanterne har vi endvidere valgt Brancheorganisationen ForbrugerElektronik
(BFE), der i modsætning til eksempelvis DI repræsenterer en snævrere medlemskreds, og derfor kun
7 Begrebet ’høring’ anvendes i specialet om en skriftlig udsendt anmodning om kommentarer eller synspunkter i forhold til et
konkret oplæg, forslag el.lign. Drøftelser på møder i udvalgsregi mm. eller mere uformelle drøftelser i andre sammenhænge
falder således uden for vores definition af høring.
22