pdf, 1 MB - DIIS

nylig er blevet omfattet af EU-regulering, eller drejer det sig om gamle, traditionelle EUreguleringsområder.
På det nationale niveau kan aktørkonstellationen på området have en betydning for
generaliseringsmulighederne. Er det et område præget af stærke interesseorganisationer, der
repræsenterer modstridende interesser, som står overfor hinanden og forvaltningen, er det et område
primært domineret af én type interesser (eksempelvis erhvervene), eller er det eventuelt et område, hvor
der kun er en begrænset organiseret interesserepræsentation, og forvaltning og politikere således i vid
udstrækning har frit råderum?
Uafhængigt af betragtningerne ovenfor er der et forhold ved den danske organisering af
forbrugerområdet, der understøtter argumentet om generalisérbarhed. Det er et væsentligt
karakteristikum ved det danske forbrugerområde, at de aktører, der er centrale her, og hvis rolle vi
undersøger i dette speciale, også er repræsenterede og centrale medspillere på mange andre politiske
sektorområder. Dette gælder for interesseorganisationerne, ikke mindst Dansk Industri, der som en af
de største danske organisationer er en central spiller på adskillige politikområder, men også Dansk
Handel og Service samt Handel, Transport og Serviceerhvervene har et væsentligt bredere fokus end
forbrugerpolitik. Selv for Forbrugerrådet er dette tilfældet, idet det er en vigtig aktør på bl.a. sundheds-,
fødevare- og miljøområdet. Det samme kan siges at gøre sig gældende for Justitsministeriet og
Økonomi- og Erhvervsministeriet, der havde ansvaret for forbrugerområdet. Begge ministerier er
centrale ministerier med brede ressortområder, der omfatter langt mere end forbrugerspørgsmål.
Hvis specialet således afdækker ændringer i samspillet mellem forvaltning og interesseorganisationer på
forbrugerområdet, kan det med en vis sandsynlighed også formodes at gælde på andre områder, hvor
de ovenfor nævnte aktører er centrale.
2.3 Interviewet som dataindsamlingsmetode
For at undersøge europæiseringen af samspillet mellem forvaltning og interesseorganisationer, kunne
man måske nøjes med at se på de objektive og umiddelbart tilgængelige fakta, såsom den formelle
inddragelse af organisationerne, disses medlemskab af organisationer på europæisk niveau, officielle
strategipapirer fra forvaltningen og deslige. Vi ønsker imidlertid med problemformuleringen at komme
dybere ned ved at opnå viden om de involverede aktørers erfaringer og oplevelser af samspillet mellem
forvaltning og interesseorganisationer, samt hvordan dette påvirkes af udviklingen på EU-niveauet. Vi
er således interesseret i den bagvedliggende viden, som aktørerne besidder. Dette gælder bl.a. eventuelle
21