pdf, 1 MB - DIIS

Herudover tilhører Forbudsloven retsområdet offentlig ret og hører dermed under Forbrugerstyrelsen
under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (tidligere Økonomi- og Erhvervsministeriet).
Købeloven er derimod civilret, hvilket hører under Justitsministeriets ressort. Dermed adskiller delcasene
sig også fra hinanden ved, at de to lovgivningsprocesser hørte under to forskellige ministerier,
der kunne tænkes at have forskellige traditioner for inddragelse af interesseorganisationerne og for
håndteringen af sager i EU.
Endelig er Købeloven en meget gammel dansk lov, der vedrører et fundamentalt område af samfundets
organisering 6 . Da EU-reguleringen af området tog sin begyndelse, fandtes der således allerede lange
traditioner for denne type regulering i Danmark, hvilket medførte, at Forbrugerkøbsdirektivet blev
implementeret via ændringer i den eksisterende Købelov. Forbudsloven vedrører derimod et nyt
lovgivningsmæssigt område i Danmark uden tilsvarende traditioner, og Forbudsdirektivet førte derfor
til vedtagelsen af en helt ny lov.
2.2.6 Generalisérbarhed udfra casen?
I forbindelse med en diskussion af rækkevidden af specialets konklusioner – hvorvidt resultater fundet i
dette speciale om europæiseringen af samspillet mellem forvaltning og interesseorganisationer på
forbrugerområdet også vil kunne generaliseres til samspillet på andre sektorområder – bør man tage
forhold på både EU-niveau og nationalt niveau i betragtning. Disse forhold er nærmere uddybet
nedenfor. Hvis forbrugerområdet på ét eller begge disse niveauer adskiller sig markant fra andre
politikområder, kan resultater fundet på baggrund af analysen kun med store forbehold generaliseres til
andre områder. Modsat vil det være rimeligt at antage, at der vil kunne generaliseres til områder, der
minder om forbrugerområdet på de nedenfor nævnte parametre. På den anden side gør det ikke
generalisering umulig, at der eksisterer forskelle mellem forskellige politikområder – der findes jo ikke
to områder, der er helt ens. Man bør imidlertid være bevidst om eventuelle forskelle, og det må nøje
vurderes om disse udgør et problem i forhold til generalisering.
I forhold til EU-niveauet må det undersøges, hvilken form for EU-påvirkning, der er tale om på
forbrugerområdet og de områder der ønskes generaliseret til. Herunder må det undersøges, hvilken type
EU-regulering der er dominerende på området (direktiver/forordninger, den åbne
koordinationsmetode, ikke-bindende beslutninger), og hvilke beslutningsprocedurer der anvendes
(kvalificeret flertal vs. enstemmighed, graden af Europa-Parlamentets indflydelse). Et andet forhold, der
kan have betydning, er, hvor længe EU-påvirkningen har fundet sted. Er der tale om et område, der for
6 Den første danske købelov stammer fra 1906, jf. afsnit 8.1.
20