pdf, 1 MB - DIIS

På trods af områdets betydning er forbrugerpolitik for det andet et område, der kun i ringe grad er belyst
af den politologiske forskning i Danmark. Der er ikke udviklet en tradition for at beskæftige sig med
forbrugerområdet som politikfelt, og studier med fokus på interesseorganisationer og forvaltning har
kun inddraget forbrugerområdet marginalt (Ronit 2003: 30ff). Europæiseringen af forbrugerområdet er
således også et sparsomt behandlet emne, hvilket gør en analyse af området særligt interessant og øger
muligheden for opnåelsen af nye indsigter 5 .
Endelig er forbrugerpolitik et område, hvor der inden for de senere år er kommet en øget
opmærksomhed fra EU’s side, hvilket uddybes nærmere i kapitel 5. Dette øgede fokus gør området
velegnet til at analysere indvirkningerne heraf i Danmark, idet man må formode, at påvirkningen
udefra er øget, hvilket kunne skabe forventninger om en ændring af forholdene på forbrugerområdet i
Danmark.
2.2.5 Hvordan har vi udvalgt de to del-cases?
For at kunne sammenligne de to forløb har vi udvalgt to del-cases, der har en række fællestræk. Begge
del-cases er således nyligt afsluttede forløb (implementeret i dansk lovgivning i hhv. 2001 og 2002),
begge bunder i EU-direktiver, og begge ligger endvidere inden for, hvad der generelt er accepteret som
’almen forbrugerpolitik’ (hhv. håndhævelse af markedsføringsregler og forbrugerkøbsregler).
Inden for denne ramme er del-casene imidlertid udvalgt på grund af deres forskellighed på en række
parametre, hvilket dels giver en forventning om i større udstrækning at kunne dække den varians, der
måtte findes på forbrugerområdet, og dels vil øge generalisérbarheden af eventuelt identificerede
ligheder imellem casene. Del-casene adskiller sig på følgende parametre: Politiseringsgrad, retsområde,
ministerieressort samt reguleringsområdets alder. Hvis der således på baggrund af analysen af de to delcases
identificeres ligheder mellem casene styrkes formodningen om, at disse ligheder kan genfindes i
forbindelse med andre lovgivningsprocesser på forbrugerområdet (Mackie og Marsh 1995: 178f).
Angående politiseringsgrad, så er Købeloven en meget vigtig lov, og både forhandlingerne i EU og de
senere forhandlinger i Folketinget var genstand for betydelig opmærksomhed fra specielt organisationer
og forvaltning, men også politikere og medier, hvilket for øvrigt stadig er tilfældet. Forbudsloven er
derimod ikke blevet opfattet som specielt vigtig og har aldrig været genstand for stor opmærksomhed
fra nogen af de nævnte parter og har levet og lever en anderledes stille tilværelse.
5 Emnet er tidligere behandlet i en nyligt udgivet Ph.d.-afhandling om europæisering af national reguleringspolitik, herunder
forbrugerpolitikken (Kallestrup 2004). Ronit (2003) berører endvidere emnet perifert, hvilket også gælder en enkelt stor
spørgeskemaundersøgelse (Christiansen og Nørgaard 2003b).
19