pdf, 1 MB - DIIS

hvordan en uafhængig variabel (her europæiseringen) påvirker dens afhængige variabel (samspillet
mellem forvaltning og interesseorganisationer i Danmark).
2.2.2 Hvad kan være problemerne ved et casestudie, og udgør de i virkeligheden så stort et problem?
Der er imidlertid fra flere sider blevet rejst kritik mod casestudiet, der er vigtig at holde sig for øje, når
man anvender denne tilgang. For det første er der blevet argumenteret for, at casestudier ikke kan
bibringe viden, der rækker ud over den enkelte case, og at man derfor ikke kan generalisere fra en eller
få cases (Flyvbjerg 1991: 145; Van Evera 1997: 53). Det er korrekt, at en årsagssammenhæng fundet på
baggrund af et casestudie af et enkelt fænomen ikke direkte kan siges at gælde for alle lignende
fænomener, eller at der på baggrund heraf kan opstilles statistiske sandsynligheder for dette.
Casestudier svarer således ikke til kvantitative stikprøver, der kan generaliseres til en hel population
(statistisk generalisering). Casestudier kan derimod anvendes til at foretage en analytisk generalisering,
hvor forskeren sandsynliggør eller underbygger årsagssammenhænge, der også kan formodes at gælde
for cases med lignende karakteristika, hvilket eventuelt efterfølgende kan efterprøves via nye casestudier
eller andre metoder (Yin 1994: 10, 36f).
For det andet er tilgangen blevet kritiseret for at indeholde bias, idet det hævdes, at udøverne har en
tendens til at udvælge cases eller data, der verificerer deres forudfattede opfattelser eller teoretiske
udgangspunkt (Flyvbjerg 1991: 154; Yin 1994: 9f). Dette problem er imidlertid ikke unikt for
casestudier, men findes i forbindelse med alle typer af undersøgelsesdesign. Flyvbjerg fremhæver
endvidere, at casestudier snarere end verifikation har en tendens til falsifikation pga. dets intensive og
dybdeborende karakter, der ofte bevirker, at forskeren må revurdere, justere eller forkaste forudfattede
opfattelser. Sandsynligheden for at forudfattede opfattelser eller konstruerede kategorier overlever
gennem eksempelvis store spørgeskemaundersøgelser er større, idet forskeren ikke kommer i direkte
kontakt med de studerede subjekter (Flyvbjerg 1991: 155).
2.2.3 Hvilken type casestudie har vi at gøre med?
Der findes i metodelitteraturen adskillige kategoriseringer af forskellige casestudie-typer (se eksempelvis
Pedersen 1977; Flyvbjerg 1991; Yin 1994; Boolsen 2004). Mogens N. Pedersen skelner mellem 4
forskellige forskningsmæssigt værdifulde casestudie-typer: Fortolkende casestudier, teoriafprøvende
casestudier, afvigende eller kritiske casestudier og endelig teori- eller hypotesegenererende casestudier
(Pedersen 1977: 244f). Mens de sidste tre typer har en teori-skabende rolle, har den første type, det
fortolkende casestudie, en teori-forbrugende rolle, hvor en eller flere allerede eksisterende teorier
benyttes til at fortolke eller forstå en situation. Begge roller betegner Pedersen som legitime.
17