pdf, 1 MB - DIIS

Incitamenterne udgør en indirekte påvirkning, som navnlig stammer fra det faktum, at det danske
samspil mellem forvaltning og organisationer i dag er indlejret i et større europæisk beslutningssystem,
som både forvaltningen og organisationerne må agere i forhold til, hvis de vil have indflydelse på den
lovgivning, der bunder i EU-regulering. På trods af at samspillet mellem forvaltning og organisationer
tilsyneladende er præget af kontinuitet, er der således nogle ændrede baggrundsvilkår for
politikprocessen, hvilket har en stor betydning. Selvom denne udvikling ikke kan indfanges som
bevægelser på analysetypologiens kontinuum, har vi ved hjælp af den samlede analysemodel kunnet
afdække disse udviklingstræk og kunnet analysere de konsekvenser, som de ændrede baggrundsvilkår
har medført for samspillet.
Overordnet set har vores analysemodel med dens kombination af europæiseringsteori samt
netværkstilgangen og neo-korporatismen således bidraget til at styrke europæiseringslitteraturens
forklaringskraft i forhold til studier af europæisering af samspillet mellem forvaltning og
interesseorganisationer. Det har været frugtbart at kombinere de to teoretiske traditioner, og vi mener,
at analysemodellen med fordel vil kunne anvendes til lignende studier på andre sektorområder eller i
andre lande.
11.5 Perspektivering
Europæiseringen er ikke et afsluttet kapitel, men derimod en historie, der løbende fortælles og vil
udvikle sig fremover. Udviklingen synes således ikke at gå i retning af, at EU vil komme til at betyde
mindre for medlemsstaterne. EU har i dag en stor betydning, og denne betydning vil i fremtiden højst
sandsynligt blive endnu større både på forbrugerområdet og på en lang række andre politikområder.
Europæiseringen har ført til en øget differentiering mellem store og små organisationer. Dette skyldes
navnlig de øgede ressourcekrav, der stilles til organisationerne i forbindelse med deltagelsen i EU-sager,
både i Danmark og i EU, og denne udvikling synes kun at blive forstærket. Et interessant spørgsmål er,
hvorvidt denne udvikling, der indebærer en risiko for en afkobling af de mindre organisationer, udgør et
demokratisk problem. Et endegyldigt svar kan ikke gives her, men for så vidt angår forbrugerområdet er
både Forbrugerrådet og de største erhvervsorganisationer en del af inderkredsen i samspillet i
forbindelse med EU-sagerne, så både forbrugernes og erhvervenes interesser er repræsenterede. Mere
generelt kan det fremhæves, at de store og ressourcerige organisationer netop ér store og repræsenterer
mange medlemmer og medlemsorganisationer, hvilket må siges at mindske problemets omfang.
169