pdf, 1 MB - DIIS

l.a. sundheds-, fødevare- og miljøområdet, men også for Økonomi- og Erhvervsministeriet og
Justitsministeriet, der begge har ressortområder, der omfatter langt mere end forbrugerpolitik.
For det tredje må incitamenterne tidlig indgriben, nødvendighed af skarp prioritering og EU-ekspertise, der blev
identificeret i analysen, betegnes som generelle betingelser, der må forventes at være de samme i
forbindelse med EU-sager på andre EU-regulerede politikområder.
11.3 Specialets resultater og europæiseringsdebatten – empiriske indsigter
I forhold til den generelle debat om, hvilken betydning europæiseringen har for samspillet mellem
forvaltning og interesseorganisationer i de forskellige EU-medlemsstater, kan vi på baggrund af dette
speciale give tre svar. Vores analyse har således på den ene side vist, at der langt fra sker en udvanding
eller undergravning af de tætte relationer mellem forvaltning og organisationer som følge af
europæiseringen. Derimod har europæiseringen styrket de store og ressourcerige organisationer i
samspillet, der stadig inddrages meget tæt og forpligtende, vis-a-vis de mindre organisationer, der ikke
inddrages ligeså tæt, og som ikke har ressourcerne til at deltage i samme omfang som i rent nationale
beslutningsprocesser. Samspillet har således bevæget sig i retning af et korporativt politikfællesskab som
følge af europæiseringen.
På den anden side har vi vist, at for de store organisationer er værdien af samspillet med den nationale
forvaltning relativt mindsket, idet forvaltningen nu blot er én blandt flere relevante aktører for
organisationerne, og da den nationale beslutningsproces i EU-sager har en mindre betydning.
Samspillet med forvaltningen giver organisationerne færre indflydelsesmuligheder i forhold til den
endelige lovgivning, hvilket har ført til, at de i højere grad orienterer sig direkte mod de europæiske
institutioner og beslutningsprocesser.
Endelig bekræfter dette studie, det indenfor europæiseringslitteraturen snart universelt gentagne credo,
at nationale traditioner og særtræk har en væsentlig betydning for omfanget og indholdet af
europæiseringens konsekvenser. Den danske tradition for inddragelsen af organisationerne og de dertil
knyttede normer har således været medvirkende til at forme europæiseringens konsekvenser for
samspillet.
167