pdf, 1 MB - DIIS

tage et begrænset antal organisationers holdninger i betragtning i de vigtige tidlige faser i processen, og
undervejs under forhandlingerne i EU sender forvaltningen endvidere ofte ændringsforslag eller
foreløbige indstillinger i høring med meget korte svarfrister blandt et begrænset antal organisationer,
typisk deltagerne i det relevante specialudvalg.
11.2 Generalisérbarheden af specialets resultater
De ovenfor præsenterede resultater understøttes såvel af to del-cases udvalgt strategisk på baggrund af
deres forskellighed på en række parametre, som af en række interviews med vigtige repræsentanter for
de centrale aktører på det forbrugerpolitiske område i Danmark. I modsætning til det meste af den
øvrige danske forskning på området, der primært har været baseret på større spørgeskemaundersøgelser,
har vores tilgang gjort det muligt at ’grave et spadestik dybere’ i problemstillingen. Vi har således
detaljeret kunnet vurdere europæiseringens betydning for samspillet i konkrete sagsforløb og har
afdækket de centrale aktørers egne vurderinger af europæiseringens konsekvenser. Specialets resultater
er således empirisk velunderbyggede og må siges at have udsagnskraft i forhold til samspillet på
forbrugerområdet generelt.
Spørgsmålet er imidlertid, hvor langt generalisérbarheden af resultaterne rækker? Har de også gyldighed
for andre politikområder, hvor interesseorganisationer inddrages af forvaltningen, og som er udsat for
EU-regulering? Generalisérbarheden af resultaterne afhænger som nævnt i kapitel 2 af, om
aktørkonstellationen på områder, hvortil der ønskes generaliseret, minder om konstellationen på det
forbrugerpolitiske område, samt om der er tale om den samme type EU-påvirkning. Dette vil ikke være
tilfældet på alle politikområder. Tre forhold styrker imidlertid argumentet for generalisering:
For det første er der i den danske forvaltning på tværs af alle ministerierne fastlagt fælles regler og
procedurer for varetagelsen af EU-sagerne. Det er den samme koordinationsprocedure, som beskrevet i
kapitel 4.2, der gælder for alle ministerier, og proceduren overvåges og vurderes løbende af
Udenrigsministeriet. Selvom inddragelsen af organisationer kan variere mellem forskellige
politikområder, er de formelle institutionelle rammer for inddragelsen således ens på de fleste EUregulerede
politikområder.
For det andet er de centrale aktører på det forbrugerpolitiske område, som beskrevet i afsnit 2.2.6, også
centrale medspillere på mange andre politikområder. Dette gælder både for DI, DHS og HTS, som alle
har et væsentlig bredere fokus end forbrugerpolitik, og for Forbrugerrådet, der også er en vigtig aktør på
166