pdf, 1 MB - DIIS

forløbet, sjældnere og på mere ad hoc-basis. Disse organisationer deltager primært i forbindelse med de
skriftlige høringsrunder.
Denne differentiering mellem organisationerne, der også kan genfindes i rent nationale
beslutningsprocesser, skærpes i EU-forhandlingerne. Det er således meget vigtigt at deltage i de tidlige
faser af processen for at få viden og for at kunne få indflydelse på beslutningerne. Inddragelsen i
specialudvalgene er imidlertid forholdsvis eksklusiv, og deltagelsen i forbindelse med EU-sager kræver
generelt betydeligt flere organisationsressourcer. Dette er tilfældet både i forhold til den danske
forvaltning og i forbindelse med organisationernes direkte deltagelse i den europæiske
beslutningsproces, der som beskrevet ovenfor kræver tidlig indgriben og stor EU-ekspertise, hvilket igen
kræver mange ressourcer. Skellet mellem de store, ressourcerige organisationer og de øvrige og mindre
ressourcestærke organisationer udvides derfor betragteligt i forbindelse med EU-sagerne. I forhold til
vores teoretiske analysetypologi medfører europæiseringen, at samspillet i forbindelse med EU-sager
bevæger sig mere i retning af idealtypen korporativt politikfællesskab med en mere eksklusiv inddragelse af
færre stærke organisationer i et tæt, forpligtende samspil.
Derudover er der klare tegn på, at organisationerne i stigende grad orienterer sig mod EU-niveauet.
Organisationerne er medlemmer af europæiske paraplyorganisationer, som de bruger aktivt, de tager
direkte kontakt til Kommissionen, Parlamentet samt andre europæiske institutioner, og deres
medarbejdere deltager, bl.a. som repræsentanter for deres europæiske organisationer, i forskellige råd
og udvalg under Kommissionen. Flere organisationer har også deres eget kontor i Bruxelles.
For nogle organisationer har denne udvikling medført, at de i visse tilfælde prioriterer EU-processen
højere end samspillet med den danske forvaltning, da det eksempelvis i nogle faser kan være vigtigere at
påvirke relevante europæiske organisationer eller ansatte i Kommission frem for den danske
forvaltning. Nogle af organisationerne oplever desuden, at deres europæiske aktiviteter har styrket dem
vis-a-vis den danske forvaltning, idet de nu har lettere adgang til information og viden, hvor de tidligere
var afhængige af forvaltningens informationer. Igen synes det dog primært at være de store
organisationer, der på denne måde engagerer sig aktivt i den europæiske beslutningsproces.
Forvaltningen orienterer sig også mod EU-niveauet, og udover at deltage i møder og forhandlinger i
EU benyttes Danmarks faste repræsentation til at få viden og til at forsøge at påvirke de øvrige
medlemsstaters holdninger. For at fremme danske synspunkter indgår forvaltningen endvidere alliancer
med andre medlemsstater, hvori de øvrige nordiske lande ofte indgår.
164