pdf, 1 MB - DIIS

Et meget vigtigt incitament er nødvendigheden af tidlig indgriben i forbindelse med deltagelsen i EUsager,
både i forhold til den danske forvaltning og i forhold til de europæiske institutioner (især
Kommissionen). Herudover giver EU-systemets omfang og kompleksitet både forvaltningen og
organisationerne incitament til at opbygge en kompetent EU-ekspertise blandt deres medarbejdere. I EUsagerne
har Danmark begrænset råderum og indflydelse, så forvaltningen er derfor nødsaget til at
foretage en skarp prioritering af sin indsats, hvilket også giver organisationerne færre muligheder for, via
den danske forvaltning, at få ændret vigtige elementer i et forslag.
Der foregår dog også en direkte påvirkning af den danske forbrugerpolitik, idet der i EU løbende
vedtages en lang række direktiver og forordninger, der skal efterleves i Danmark (positiv og negativ
integration). Denne form for europæisering har stor betydning for indholdet af forbrugerreguleringen i
Danmark, men synes dog kun i begrænset omfang at have konsekvenser for samspillet mellem
forvaltning og organisationer. Det samme kan siges om europæiseringsmekanismen framing, der har en
vis betydning, eksempelvis ved at kunne bringe et emne på dagsordenen, men som kun i begrænset
omfang påvirker samspillet. EU-direktiver og andre europæiske retsakter kan imidlertid potentielt have
direkte konsekvenser for samspillet ved, som fx i forbindelse med Forbudsloven, at give mulighed for en
styrkelse af visse organisationer. Dette synes imidlertid kun i meget begrænset omfang at være tilfældet.
Europæiseringens konsekvenser
Hvilke konsekvenser for samspillet mellem forvaltning og interesseorganisationer har denne
europæisering medført? Ifølge en lang række repræsentanter for de vigtigste aktører i den danske
forbrugerpolitik foregår samspillet mellem forvaltning og interesseorganisationer langt hen ad vejen på
samme måde i EU-sager som i andre sager, og de oplever ikke store ændringer i samspillet på grund af
påvirkning fra EU. Meget tyder altså på, at der er en høj grad af kontinuitet i samspillet på trods af
europæiseringen. Samtidig har analysen af de to del-cases og af vores interviews imidlertid afdækket en
række vigtige konsekvenser af europæiseringen.
Særligt iøjnefaldende er det, at der i forbindelse med Danmarks deltagelse i EU-forhandlinger kan
skelnes mellem to former for deltagelse i samspillet. Der eksisterer således en lille kerne af store,
ressourcerige og bredt favnende organisationer, der deltager i et tæt, forpligtende samspil med
forvaltningen. Denne kerne, som på forbrugerområdet synes at udgøres af Forbrugerrådet, DI, DHS
samt i de fleste tilfælde HTS, deltager kontinuerligt i alle faser af processen, herunder i de vigtige
tidligere faser, og gennem en række forskellige interaktionsformer – formelle som uformelle. Herudover
findes der en løst tilknyttet periferi af andre, ofte mere specialiserede organisationer, der deltager senere i
163