pdf, 1 MB - DIIS

EU generelt, og i givet fald vil det jo være oplagt at lægge flest kræfter i EU-beslutningsprocessen. Vi
har dog ikke yderligere materiale, der kan sammenholdes med dette udsagn, så der kan ikke drages
endelige konklusioner i forhold til kompleks læring.
10.4 Delkonklusion – Forklaringer på udviklingen
I dette afsnit har vi diskuteret vores analyseresultater. Vi har med brug af de forklarende faktorer, der
blev udledt i teorikapitlet, givet vores bud på en forklaring af, at der både er sket betydelige ændringer af
samspillet mellem forvaltning og interesseorganisationer på det forbrugerpolitiske område, samtidig
med at de centrale aktører fremhæver, at samspillets grundlæggende principper er uforandrede.
Vi har for det første peget på, at der findes en norm om inddragelse af alle relevante parter i en sag, og
at denne norm af aktørerne knyttes til eksistensen af et demokratisk samfund, hvorfor den er meget
grundlæggende. Endvidere har vi med begrebet sti-afhængighed forklaret, hvorfor eksisterende
traditioner for samspillet mellem forvaltningen og interesseorganisationerne er rodfæstede og derfor
svære at ændre.
Aktørerne foretager imidlertid en række instrumentelle overvejelser vedrørende deltagelsen i
beslutningsprocessen, og disse trækker både i retning af kontinuitet og forandring af samspilsrelationen.
Dette har vi vist ved hjælp af begrebet cost/benefit-balance. Der eksisterer således en række fordele for
forvaltningen ved at inddrage organisationerne, der opvejer eventuelle omkostninger, hvilket kan
forklare, hvorfor forvaltningen fortsat vil bevare samspillet. Også for organisationerne eksisterer der
fordele ved at blive inddraget, men disse er blevet relativt reduceret i takt med, at vigtige dele af
beslutningsprocessen i forbindelse med en lang række sager er rykket til Bruxelles, og den danske del af
processen derfor giver adgang til mindre indflydelse. For organisationerne er der derfor sket en
forskydning i cost/benefit-balancen i forhold til samspillet med den danske forvaltning.
Beslutningsprocessen foregår dog langt fra udelukkende i EU, og der findes endvidere fortsat rent
danske sager, hvorfor der stadig eksisterer klare incitamenter til at søge indflydelse på den danske
proces også.
Endelig har vi med begrebet læring forklaret, hvordan organisationerne på baggrund af ny viden om
betydningen af at søge indflydelse på EU-niveauet har tilpasset deres strategier og midler.
161