pdf, 1 MB - DIIS

de nævnte teorier og skabe vores egen teoriramme, der er målrettet specialets problemstilling, kan
belyse problemstillingen fra flere vinkler og dermed opnå en større forståelse.
Ved kombination af flere forskellige teoriretninger bør man naturligvis overveje, om teorierne bygger på
grundantagelser, der er forenelige eller modstridende. I forhold til kombinationen af
europæiseringsteori og interessegruppeteori synes der ikke at være de store problemer, idet deres fokus
og det der ønskes forklaret er forskelligt. Der er således ingen modstridende antagelser om samme
fænomen eller genstandsfelt, der kunne gøre dem uforenelige. At inddrage både neo-korporatismen og
netværkstilgangen mener vi heller ikke udgør et problem. De anskuer ganske vist forholdet mellem
forvaltning og interesseorganisationer forskelligt, men på en række områder ligner de alligevel
hinanden, og som det vil blive vist i afsnit 3.2, opererer de to tilgange med mange af de samme variable.
Tilgangene er da også blevet kombineret af andre forskere (se fx Falkner 2001).
2.2 Casestudiet som analysestrategi
2.2.1 Hvad er et casestudie, og hvorfor er det relevant for specialets problemstilling?
Dette speciales overordnede metodiske tilgang er et casestudie. Et casestudie er en dybdegående og
detaljeret undersøgelse af et enkelt område og kan defineres som ”an empirical inquiry that investigates a
contemporary phenomenon within its real-life context, especially when the boundaries between phenomenon and
context are not clearly evident” (Yin 1994: 13). Casestudiet er således en metode til at få viden om et
nutidigt sammensat og komplekst fænomen, der ikke uden problemer kan isoleres fra dets kontekst, og
det muliggør en tilbundsgående og detaljeret forståelse af sådanne komplekse problemstillinger
(Boolsen 2004: 34). Casestudier er derfor velegnede til at undersøge, hvordan den uafhængige variabel
påvirker den afhængige variabel, da det er muligt at spore de processer, der førte til et givent resultat
(process tracing) (Van Evera 1997: 54f).
Europæiseringen af samspillet mellem forvaltning og interesseorganisationer på forbrugerområdet er en
sådan kompleks problemstilling, der indeholder mange forskellige variable, og som vanskeligt kan
isoleres fra sin kontekst, der bl.a. udgøres af forvaltningens og interesseorganisationernes politiske
kontekst (Folketing, regering, medlemsorganisationer) og den bredere internationale kontekst
(internationalisering, globalisering). Det er samtidig et område, der kun vanskeligt lader sig belyse
gennem statistiske analyser og survey-undersøgelser, da disse i modsætning til casestudiet kun i
begrænset omfang giver mulighed for at afdække komplekse processer og årsagssammenhænge, såsom
16