pdf, 1 MB - DIIS

Hvorvidt samspillet direkte kan forhindre uønsket statsregulering er tvivlsomt, da lovforslag tit vil være
kompromisser mellem modstridende interesser, men det er klart, at organisationerne igennem
inddragelsen får mulighed for at fremkomme med deres synspunkter og påpege, hvis der er forslag, de
finder uacceptable.
Organisationerne, vi har talt med, lægger alle vægt på, at deres arbejde handler om at repræsentere
deres medlemmers interesser på bedste vis ved at søge så stor indflydelse som mulig. De forsøger at
påvirke dér, hvor de vurderer at kunne få størst indflydelse. Samspillet med forvaltningen handler
derfor primært om dette – om at påvirke og opnå indflydelse på de beslutninger, der skal træffes. Der er
således heller ingen af de adspurgte, der lægger vægt på at opnå øgede ressourcer i form af penge, støtte
eller legitimitet via samspillet. Dog er det klart, at det indirekte giver organisationerne legitimitet i
forhold til deres medlemmer, at de inddrages, fordi de herigennem kan pleje medlemmernes interesser,
men dette er netop alene ud fra kravet om indflydelse og ikke fordi inddragelsen i sig selv tillægges
positiv værdi.
Som beskrevet i analysen har organisationerne fået incitamenter til at orientere sig andre steder hen end
den danske forvaltning, hvilket de i stigende grad også gør. De oplever, at de for at få indflydelse i EUsagerne
er nødt til at søge at påvirke, allerede inden der ligger et forlag til ny regulering fra
Kommissionen, og at indsatsen derfor skal rettes mod aktører i Bruxelles frem for blot København. Vi
har dog samtidig set, at de danske organisationer ikke afskriver den danske del af beslutningsprocessen,
idet denne fortsat vurderes at have betydning. Organisationerne søger indflydelse på mange niveauer og
forsøger fortsat at påvirke de danske embedsmænd og politikere, både i forbindelse med udarbejdelsen
af en dansk holdning til EU-forhandlingerne og i forbindelse med implementering af
minimumsregulering, hvor der er mulighed for at gå længere nationalt. Organisationerne vurderer
fortsat, at de kan få indflydelse – også i EU-sager – igennem samspillet med den danske forvaltning,
men dette er ikke længere tilstrækkeligt. Den danske beslutningsproces er indlejret i en større kontekst,
der har betydning og kræver ændret fokus.
Vi kan på baggrund af ovenstående konkludere, at der for organisationernes vedkommende er sket en
relativ forskydning mellem fordele og omkostninger ved samspillet. For organisationerne er det nu
afgørende at søge indflydelse i EU-processen, hvorfor betydningen af at blive inddraget i den danske
beslutningsproces relativt set er mindsket. Mens omkostningerne synes stabile, er fordelene blevet
mindre. Samtidig er det klart, at der fortsat eksisterer vægtige grunde til at søge inddragelse i den
danske proces, idet organisationerne trods alt stadig kan få indflydelse på vigtige beslutninger, navnlig i
159