pdf, 1 MB - DIIS

åderum og autonomi, men det er netop som følge af, at en stigende andel af lovgivningen bunder i EUdirektiver
og forordninger, og ikke fordi organisationerne lægger nye begrænsninger.
Eftersom der ikke er en ændring i omkostningerne, og der fortsat eksisterer en række fordele ved
inddragelsen, har forvaltningen ikke nogen incitamenter til at ændre samspillet med organisationerne.
10.2.2 Fordele og omkostninger for interesseorganisationerne
For interesseorganisationerne eksisterer der også en række fordele og omkostninger ved at deltage i
beslutningsprocessen. For at starte med omkostningerne ved samspillet kan disse være, at
organisationerne må være loyale overfor de kompromisser, der er indgået, og endvidere må lægge bånd
på sig selv og deres medlemmer, således at der ikke fremsættes krav, der går længere, end hvad der
opfattes som rimeligt i forhold til samspillet med forvaltningen.
Som beskrevet ovenfor eksisterer der spilleregler for samspillet, der gør, at organisationerne nok i de
fleste tilfælde vil være loyale overfor indgåede aftaler og opnåede kompromisser og hovedsageligt vil
kritisere beslutninger og forslag, der er vedtaget uden inddragelse af dem. Disse spilleregler kan dog
ikke kun betragtes som omkostninger for organisationerne, idet de netop også gælder for forvaltningen,
hvilket er i organisationernes interesse. Der er desuden efter alt at dømme heller ikke sket ændringer i
disse spilleregler, og sammenlagt kan vi derfor konkludere, at omkostningerne for organisationerne ved
samspillet er stort set uændrede.
Hvad angår fordele ved samspillet ønsker interesseorganisationer naturligvis at blive inddraget for at få
deres interesser hørt og få indflydelse på de beslutninger, der vedtages. Endvidere kan organisationer
gennem samspillet med forvaltningen få ressourcer fra staten i form af ikke bare økonomisk støtte, men
også fx legitimitet og politisk opbakning. For interesseorganisationer kan der yderligere være den fordel
ved samspillet, at det ligesom for forvaltningen medvirker til at reducere usikkerheden i omgivelserne,
idet organisationerne blandt andet får viden om statens politiske prioriteringer og påtænkte tiltag.
Desuden kan uønsket statsregulering og -kontrol undgås.
Ifølge vores empiri medvirker samspillet med forvaltningen og især de uformelle kontakter til at
reducere usikkerheden i organisationernes omgivelser. Dette bekræftes af en forbrugerrepræsentant, der
beskriver, hvordan de ofte ringer til embedsmænd for fx at høre om ministerens holdning til en konkret
sag, eller hvordan han eller hun ville reagere på et givent udspil fra organisationen
(Forbrugerrepræsentant 1: 16). En repræsentant fra forvaltningen fortæller ligeledes, at organisationerne
jævnligt kontakter dem for at få kendskab til forvaltningens holdning (Forvaltningsrepræsentant 1: 11).
158