pdf, 1 MB - DIIS

Som tidligere beskrevet har forvaltningen ligesom organisationerne incitamenter til at opbygge et
netværk i Bruxelles samt at søge indflydelse tidligt i EU, men dette har ikke mindsket organisationernes
betydning, idet disse blandt andet i forhold til EU-sagerne i nogle tilfælde har informationer, der kan
komme forvaltningen til gavn. Organisationerne kan nogle gange som tidligere beskrevet gøre
forvaltningen opmærksom på, hvem blandt de andre medlemsstater der er mulige alliancepartnere.
Endvidere kan organisationerne bidrage med gode argumenter i forhold til forhandlingerne i EU
(Erhvervsrepræsentant 3: 18) og kan – hvis de er enige – kæmpe for samme holdning som forvaltningen
i andre fora (Forbrugerrepræsentant 1: 7). Organisationerne har desuden nogle gange fået meget tidlige
udkast fra Kommissionen, som forvaltningen ikke nødvendigvis har kendskab til. Dermed har
europæiseringen skabt yderligere fordele for forvaltningen ved at inddrage organisationerne.
En yderligere fordel for forvaltningen kan være, at samspillet kan medvirke til konfliktreduktion og
pacificering af grupper, som beskrevet i afsnit 3.2.4. Der eksisterer som tidligere nævnt nogle klare
spilleregler for samspillet mellem forvaltningen og organisationerne på det danske forbrugerpolitiske
område, der blandt andet indebærer, at alle som hovedregel spiller med åbne kort omkring deres
interesser og holdninger samt overholder indgåede aftaler. Dette tyder på, at organisationerne vil være
loyale overfor indgåede aftaler og kompromisser, som de har været med til at forhandle på plads. Dette
gælder imidlertid kun, hvis de synes, de er blevet tilstrækkeligt inddraget. Ellers vil de råbe op og
forsøge at få opmærksomhed omkring de forhold, de finder uacceptable. Der er således flere
forvaltningsrepræsentanter, der påpeger, at organisationerne på netop forbrugerområdet har gode
muligheder for at komme i pressen med deres historier og også gør det, hvis de er utilfredse med fx
lovforslag og den indflydelse, de har kunnet få (Forvaltningsrepræsentant 1: 14,
Forvaltningsrepræsentant 2: 10). Dette bekræftes af en repræsentant for forbrugersiden, der fremhæver,
hvorledes de kan bruge deres presseadgang som pressionsmiddel (Forbrugerrepræsentant 1: 11).
Forvaltningen har derfor en klar interesse i at inddrage organisationerne for at mindske konflikterne og
pacificere organisationerne, men dette forhold er ikke ændret som følge af europæiseringen af
samspillet.
Forvaltningen har således fortsat en række fordele ved at inddrage organisationerne. Hvorvidt
forvaltningen har incitamenter til at ændre samspillet afhænger imidlertid af, om omkostningerne ved
samspillet er øget. Som nævnt i teorikapitlet er disse mulige omkostninger, at forvaltningen mister sin
autonomi og handlefrihed, hvilket endvidere kan resultere i reformtræghed. I forhold til vores
interviewmateriale er der intet, der tyder på, at disse omkostninger skulle være steget (eller for den sags
skyld faldet). Der synes heller ikke at være en grund til at forvente det. Forvaltningen har dog mindre
157