pdf, 1 MB - DIIS

den forbindelse. De øvrige organisationer er således ikke med, hvor det virkelig tæller i EU-sagerne, så
skellet mellem kerne- og periferi-organisationerne er øget som følge af europæiseringen.
Et yderligere analyseresultat, der blev påpeget i vores interviews og bekræftet af begge del-cases, er
nødvendigheden for Danmark af at prioritere skarpt på få punkter i de europæiske forhandlinger. Det
nytter ikke noget at komme med en lang liste af problemer, som man ønsker imødekommet. Dette
gælder formentlig for alle medlemslandene, men er specielt vigtigt for et lille land som Danmark. Dette
har selvsagt også en stor betydning for forvaltningens muligheder for at imødekomme organisationernes
ønsker. Rammerne er i højere grad lagt fast end i nationale sager, hvilket gør råderummet for både
organisationer og forvaltning mindre. Dette skulle man mene ville gøre det desto mere vigtigt for
organisationerne at komme ind og påvirke forvaltningen i forhold til de få mærkesager, der skal
kæmpes for fra dansk side. Forvaltningen forsøger dog tydeligvis også at inddrage organisationernes
holdninger i forbindelse med udpegelsen af disse mærkesager.
Alle de ovenstående analyseresultater bekræftes altså både af vores interviews og af begge del-cases på
trods af disses forskellige karakteristika. De må derfor siges at have bred empirisk støtte. Der kan dog
også iagttages en række forskelle mellem de to analyserede cases. I forbindelse med Købeloven kunne
det konstateres, at der eksisterede en tæt forbindelse mellem den danske dagsorden og EU’s
beslutningsproces, idet en dansk reform af købelovgivningen blev udskudt flere gange med henvisning
til EU’s behandling af området. Dette var ikke tilfældet med Forbudsloven. Her syntes ikke på samme
måde at have eksisteret en forbindelse mellem den danske og den europæiske dagsorden.
Grænseoverskridende overtrædelser af markedsføringsloven var kun i ringe grad et politisk ’issue’ i
Danmark, før EU bragte det på dagsordenen.
Denne forskel mellem de to del-cases kan efter alt at dømme forklares ud fra baggrundsparameteren
reguleringsområdets alder. Lovgivningen på Købelovens område går som nævnt som minimum tilbage til
Købeloven af 1906, og området var og er endvidere betydningsfuldt ud fra både økonomiske, juridiske
og politiske synsvinkler. Derfor var det ganske naturligt, at danske politikere (og organisationer) havde
reformer af området højt på deres dagsorden. Der eksisterede derimod ingen dansk tradition for
lovgivning eller politisk debat på Forbudslovens område, som de europæiske initiativer kunne påvirke.
At den europæiske dagsorden ikke greb ind i en dansk dagsorden i dette tilfælde må således tilskrives
det faktum, at der ikke eksisterede nogen tradition for regulering af dette område i Danmark.
Yderligere forskelle mellem de to del-cases relaterer sig til antallet af deltagende organisationer, der i
forbindelse med Købeloven i alt udgjorde omkring 20 og i Forbudsloven omkring 10; graden af
151