pdf, 1 MB - DIIS

9.7 Sammenligning af de to cases – ligheder og forskelle
Som beskrevet i kapitel 2 (afsnit 2.2.5) lå der en række overvejelser til grund for udvælgelsen af vores to
del-cases. Deres fællestræk er, at både Købeloven og Forbudsloven ligger inden for den almene
forbrugerpolitik, og at begge love er vedtaget for nyligt (hhv. 2001 og 2002). De adskiller sig imidlertid
på baggrundsparametrene politiseringsgrad, retsområde, ministerieressort og reguleringsområdets alder.
Fællestrækkene sikrer, at det overhovedet giver mening at sammenligne de to del-cases, mens variansen
gør, at den potentielle generalisérbarhed af resultater fundet i begge cases styrkes. Iagttagede forskelle
vil til gengæld muligvis kunne forklares på baggrund af de forskellige baggrundsparametre.
Som det allerede er fremgået ovenfor førte analysen af de to del-cases til en række enslydende
konklusioner. For det første forekom den tætteste og mest forpligtende interaktionsform mellem
forvaltning og organisationer i forbindelse med både Købeloven og Forbudsloven mens forhandlingerne
i EU stod på, og det var samtidig også i denne fase af processen, at organisationerne havde mulighed
for at få mest indflydelse på Danmarks forhandlingsposition. Endvidere forekom de største
indholdsmæssige ændringer i forslagene også i disse faser. Begge del-cases kunne således bekræfte
vigtigheden af tidlig indgriben i forbindelse med forhandlingerne om EU-direktiver, som også blev
fremhævet af de interviewede forvaltnings- og organisationsrepræsentanter. Meget kunne altså tyde på,
at det er en mere generel tendens, som vi har afdækket her.
Dette er ydermere interessant, idet en anden observation, der blev gjort i begge del-cases, var, at det i de
tidlige faser primært er en snæver kreds af store, bredt favnende, ressourcerige organisationer, der
deltager i samspillet. Disse organisationer deltager endvidere også fast i alle dele af de efterfølgende
forløb. I forbindelse med Købeloven blev denne kerne af organisationer identificeret som Forbrugerrådet,
Dansk Handel og Service, Dansk Industri og Handelskammeret (det nuværende HTS), mens kernen i
forbindelse med Forbudsloven bestod af nøjagtig de samme organisationer, med undtagelse af
Handelskammeret. Det var også disse organisationer, der oftest blev nævnt som de centrale spillere på
området af vores interviewpersoner. Der synes således at eksistere en kerne af 3-4 organisationer på
forbrugerområdet, som deltager intenst i EU-sager og har mulighed for at opnå stor indflydelse på
forvaltningen. Dette samspil minder i høj grad om et korporativt politikfællesskab. Uden for denne kerne
befinder sig en lang række af mindre og mere specialiserede organisationer, der deltager løsere og
mindre forpligtende.
Det er således vigtigt for organisationerne at deltage tidligt i processen i Danmark og i EU i forbindelse
med EU-sager. Det kan samtidig konstateres, at det primært er kerneorganisationerne, der deltager i
150