pdf, 1 MB - DIIS

9.6 Del-konklusion – europæiseringens betydning i forbindelse med Forbudsloven
I denne del-konklusion vil europæiseringens betydning for samspillet i forbindelse med Forbudsloven
samlet blive vurderet. I analysen har vi kunnet identificere en kerne af få, store organisationer, der
deltog i alle faser af forløbet. Denne kerne bestod af Forbrugerrådet, Dansk Industri samt Dansk
Handel og Service. Det var også kun disse store, centrale og ressourcestærke organisationer, der deltog i
forbindelse med Grønbogen og de indledende forhandlinger om Direktivet, hvor Danmarks
forhandlingsposition blev fastlagt for ikke siden hen at blive ændret i det væsentlige. Det er således kun
disse organisationer, der reelt har haft mulighed for at påvirke forvaltningens position. Herudover
deltog en række yderligere organisationer mere lejlighedsvist og løst i slutningen af de europæiske
forhandlinger og under høringsrunden ved Lovforslaget. Der eksisterer altså tydeligvis to forskellige
niveauer af inddragelse, hvilket også blev beskrevet i kapitel 7 og 8.
Samspillet mellem forvaltningen og organisationerne i forbindelse med denne del-case kan derfor
karakteriseres som værende tæt på idealtypen korporativt politikfællesskab. Få, stærke organisationer
inddrages fast, tæt og forpligtende, mens en række yderligere organisationer har en mere løs,
uforpligtende og varierende deltagelse. Direktivforslaget blev også kun sendt i høring blandt de 13
organisationer tilknyttet Specialudvalget, i modsætning til de 59, der blev hørt ved lovforslaget, hvilket
tyder på en relativt lukket proces under EU-forhandlingerne. De øvrige organisationer har dog ikke
været direkte udelukket fra samspillet, hvilket kan siges at bløde det korporative politikfællesskab en
smule op. En yderligere faktor, der trækker samspillet lidt væk fra det korporative politikfællesskab, er,
at interaktionsformen synes at være tættest under de europæiske forhandlinger, mens processen
omkring den danske implementering var præget af en mere løs interaktion – også for de store
kerneorganisationer.
At samspillet er tættest og muligheden for indflydelse størst i de tidlige faser af forløbet understreger
endnu engang, hvor vigtig tidlig indgriben er, hvis man som organisation eller myndighed skal opnå
indflydelse. Dette blev også tydeliggjort af Justitsministeriets sene forgæves indgriben. Dette forhold
blev iagttaget allerede i kapitel 6 om europæiseringsmekanismer, og gør sig også gældende i forbindelse
med Forbudsloven.
Samtidig synes Direktivet ikke at have været specielt kontroversielt, og der udspillede sig således ikke
nogen forbitret konflikt om det, hvilket også kan være medvirkende til at forklare, at så få
organisationer deltog i samspillet.
148