pdf, 1 MB - DIIS

modstanden mod bestemmelsen, så det virker usandsynligt, at styrelsen efterfølgende skulle have
foretaget en sådan kovending.
I forhold til spørgsmålet om søgsmålskompetence var Forbrugerrådet direkte nævnt i bemærkningerne
til lovforslaget, men endte med ikke at blive udpeget på trods af et tidligere udtrykt ønske om dette. At
Forbrugerrådet ikke blev udpeget synes at være den mindst kontroversielle udgang på uenighederne om
dette spørgsmål, idet både erhvervsorganisationerne og Justitsministeriet var klare modstandere af
Forbrugerrådets kandidatur, mens Forbrugerrådet ikke agiterede særligt ihærdigt for at blive udpeget.
De eneste vidnesbyrd om Forbrugerrådets ønske om at blive udpeget stammer således fra fasen under
forhandlingerne i EU.
9.5.5 Europæiske aktiviteter
Organisationerne synes ikke at have haft nævneværdige europæiske aktiviteter i forbindelse med
Forbudsdirektivets forberedelse eller implementering. I alt fald er det meget begrænset dokumentation
herfor, der eksisterer i forvaltningens arkiver. Som nævnt tidligere må vi dog med hensyn til dette
aspekt tage det metodiske forbehold, at vi kun har haft adgang til arkiver i forvaltningen, som nok
næppe er blevet orienteret om alle organisationernes aktiviteter. I forhold til Købeloven synes
organisationerne imidlertid at have haft væsentlig færre europæiske aktiviteter i forbindelse med
Forbudsloven. Det eneste vidnesbyrd om aktiviteter er således to breve fra den europæiske
forbrugerorganisation BEUC til forvaltningen, hvis indhold tydeligvis var koordineret med
Forbrugerrådets synspunkter.
Udover forhandlingerne i Rådet og i arbejdsgruppen under Rådet indgik forvaltningen i den afsluttende
fase af direktivforhandlingerne i en alliance med bl.a. Sverige og Finland for at få indført en
lovvalgsregel i direktivteksten. Selvom flere lande senere sluttede sig til alliancen blev den ønskede
ændring dog ikke gennemført. I implementeringsfasen deltog forvaltningen endvidere i en række
nordiske møder, hvor implementeringen af Direktivet blev drøftet. Danmark var ganske engageret i
disse drøftelser og fremlagde som det eneste land en lovskitse, som efterfølgende blev indgående drøftet.
De nordiske drøftelser mundede endvidere senere ud i en samarbejdsaftale mellem de nordiske
forbrugerombudsmænd, hvor de gensidigt blev forpligtet til at bistå hinanden i forbindelse med
eventuelle forbudssager mellem de nordiske lande.
Tabel 9.1 Inddragelsen af organisationerne i hele forløbet fra Grønbog til Lov
Grønbogen
(1993-1995)
Forbudsdirektivet
(1996-1998)
Forbudsloven
(1999-2001)
146