pdf, 1 MB - DIIS

Konflikten mellem Forbrugerstyrelsen/Erhvervsministeriet og Justitsministeriet i spørgsmålet om
søgsmålskompetence synes i implementeringsfasen at nå til en mindelig løsning. Justitsministeriet blev
inddraget tæt i forberedelsen af lovforslaget, og i den afsluttende udmøntning af den vedtagne lov endte
det med, at hverken Forbrugerrådet eller andre private organisationer blev udpeget som
søgsmålskompetente, hvilket synes at have været Justitsministeriets største bekymring.
9.5.4 Indflydelsen – hvem får sat sine fingeraftryk?
I forbindelse med Grønbogen ser det ud til, at forvaltningen har taget hensyn til organisationernes
synspunkter 62 . Det kan i hvert fald konstateres, at forvaltningens indstilling til Grønbogen blev bakket
op af organisationerne.
Under de efterfølgende forhandlinger om Direktivforslaget er det tydeligt, at forvaltningen i vidt omfang
søger at inddrage organisationernes synspunkter gennem den tidlige høring af udkastet til
direktivforslag og de hyppige specialudvalgsmøder. I denne fase synes forvaltningens position at ligge
tættest på forbrugersidens synspunkter. Danmark lå således både i spørgsmålet om
konsultationsordningen og lovvalg på linje med Forbrugerrådet, og Forbrugerstyrelsen fastholdt støtten
til princippet om gensidig anerkendelse af søgsmålskompetente interesseorganisationer på trods af
modstand fra både erhvervsorganisationer og Justitsministeriet. Den interministerielle strid om netop
dette spørgsmål understreger desuden, hvor essentielt det er at gøre sine synspunkter gældende tidligt i
processen, hvis man vil have indflydelse. Justitsministeriets relativt sene henvendelse blev således afvist
primært med henvisning til, at ministeriet havde været for sent ude – løbet var kørt. Hvis ikke
Justitsministeriet kan få gennemtrumfet ændringer i et dansk forhandlingsoplæg relativt sent i processen
er det nok heller ikke sandsynligt, at en interesseorganisation vil kunne dette.
Under implementeringen af Direktivet i Danmark var organisationernes indflydelse til gengæld minimal.
Høringssvarene resulterede ikke i selv de mindste ændringer i Lovforslaget, og udpegelsen af
søgsmålskompetente organer endte med, at kun myndigheder blev udpeget. Et kuriosum er, at
konsultationsordningen dukkede op i den lovskitse, som Forbrugerstyrelsen fremlagde under de
nordiske drøftelser af implementeringen. At den forsvandt igen kunne ses som et tegn på, at
Forbrugerrådet havde påvirket forvaltningen. Sandheden er dog nok snarere, at den udelukkende var
medtaget for at udgøre et eksempel på, hvordan man eventuelt ville kunne implementere denne
frivillige bestemmelse i direktivet. Forbrugerstyrelsen havde jo under forhandlingerne fastholdt
62
I forbindelse med Grønbogen er det dog på grund af det begrænsede kildemateriale som nævnt vanskeligt at vurdere
indflydelsen fra interesseorganisationerne.
145