pdf, 1 MB - DIIS

sendes i høring blandt de 13 organisationer, der er tilknyttet Specialudvalget, mens det danske
lovforslag sendes ud til 59 organisationer. De europæiske forhandlinger er således væsentlig mere
lukkede end den danske lovforberedelse, og færre organisationer deltager her.
Forbrugerrådet, Dansk Industri samt Dansk Handel og Service er de helt gennemgående deltagere i alle
faser af forløbet. Kun helt undtagelsesvis deltager disse organisationer ikke i enkelte møder eller
høringsrunder. Der eksisterer således en høj grad af kontinuitet i deltagelsen af disse tre
nøgleorganisationer. Næst efter disse organisationer er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Finansrådet
og De Samvirkende Købmænd de mest aktive organisationer, men ingen af disse deltager i alle faser.
Herudover deltager en række øvrige organisationer lejlighedsvis i enkelte af specialudvalgsmøderne og
under høringsrunden i forbindelse med Lovforslaget. Igen kan der således identificeres en kerne af få
store organisationer.
Udover de danske organisationer henvender den europæiske forbrugerorganisation BEUC sig to gange
til den danske forvaltning via Danmarks Faste Repræsentation i Bruxelles. BEUC’s bemærkninger er på
linje med Forbrugerrådets (BEUC 3.7.1996; BEUC 19.11.1996).
Fra forvaltningens side er det helt overvejende Forbrugerstyrelsen, som er den dominerende aktør. Det
er styrelsen, der forbereder og varetager forhandlingerne i EU og betjener Erhvervsministeren i
forbindelse hermed. Forbrugerstyrelsen er også dominerende i forbindelse med den danske
lovforberedelse, der dog foregår i samarbejde med Justitsministeriet og med en, godt nok begrænset,
inddragelse af Kulturministeriet og Sundhedsministeriet.
9.5.2 Interaktionsformen – hvordan foregår inddragelsen?
Inddragelsen af organisationerne i processen foregår alt overvejende via skriftlig høring og
specialudvalgsdeltagelse. Under forhandlingerne om Grønbogen og Direktivforslaget inddrages
organisationerne således både gennem høringer og formel repræsentation i Specialudvalget vedrørende
forbrugerbeskyttelse, mens inddragelsen er begrænset til skriftlig høring i implementeringsfasen 61 .
Under de europæiske forhandlinger må interaktionsformen betegnes som tæt og forpligtende, særligt i den
første fase af forhandlingerne om Direktivforslaget hvor det virker tydeligt, at forvaltningen har
bestræbt sig på at inddrage organisationerne tæt i processen. Direktivforslaget blev som nævnt sendt i
høring allerede inden det var kommet i en endelig version, så forvaltningen ville kunne nå at medtage
organisationernes synspunkter inden de første møder i EU, og derefter da det officielle udkast forelå.
61 Udover disse interaktionsformer kan forvaltningen og organisationerne endvidere have haft forskellige uformelle kontakter.
Disse kan dog som tidligere anført ikke afdækkes på baggrund af vores kildemateriale.
143