pdf, 1 MB - DIIS

Med hensyn til organisationers, og her primært Forbrugerrådets, eventuelle søgsmålskompetence var
Justitsministeriet af den opfattelse, at private organisationer ikke burde tillægges en sådan generel
søgsmålskompetence. Ministeriets hovedargument var, at reglerne for danske organisationers
søgsmålsret i udlandet burde svare til reglerne for disse søgsmålsret i Danmark, som var betinget af
konkret retlig interesse. Sundhedsministeriet og Kulturministeriet pegede heller ikke på nogen private
organisationer indenfor deres ressortområder. Resultatet af de interministerielle drøftelser blev således,
at Forbrugerombudsmanden blev udpeget i forhold til de 10 direktiver, og Lægemiddelstyrelsen i
forhold til det sidste direktiv. Ingen private organisationer blev udpeget.
9.5 Analyse og vurdering af samspillet
I det følgende afsnit opsummeres, analyseres og vurderes samspillet mellem forvaltning og
organisationer i hele forløbet fra Kommissionens Grønbog blev afgivet i december 1993 over
forhandlingerne om Forbudsdirektivet i EU og Forbudsloven i Danmark og frem til den endelige
udpegelse af de søgsmålskompetente myndigheder i Danmark i juni 2001. Analysen er struktureret på
samme måde som i kapitel 8 om Købeloven.
9.5.1 Medlemskabet – hvem deltager?
Antallet af deltagende organisationer i forløbet må overordnet set siges at være ganske begrænset. I
forbindelse med Grønbogen deltog kun 4 organisationer, i den første del af forhandlingerne om
Forbudsdirektivet drejede det sig kun om 5 organisationer, mens antallet steg til omkring 10
organisationer i den sidste del af de europæiske forhandlinger, hvilket dog som nævnt formentlig delvis
kan forklares ved, at der på møderne i Specialudvalget i denne fase var en lang række yderligere punkter
på dagsordenen, der kan have tiltrukket organisationer uden direkte interesse i Forbudsdirektivet. I
implementeringen af Forbudsdirektivet i Danmark deltog kun 10 organisationer 59 .
Under forhandlingerne om Grønbogen og de indledende forhandlinger om Direktivforslaget må
medlemskabet således siges at være eksklusivt, mens det udvides en smule under de afsluttende
forhandlinger i EU og i implementeringsfasen i Danmark. Medlemskabet må dog også her betegnes som
begrænset 60 . I alle tre faser sendes de forskellige forslag imidlertid i bredere høringer, så adgangen er i
princippet ikke lukket for andre organisationer. Det er dog værd at bemærke, at Direktivforslaget kun
59 I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget deltog dog desuden Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen og
Advokatrådet i den juridiske arbejdsgruppe, men deres inddragelse heri skyldtes snarere deres juridiske ekspertviden end deres
repræsentativitet.
60 Det skal dog bemærkes, at de deltagende organisationer i disse faser inkluderer DHS, DI og Forbrugerrådet, som hver især
er brede, vidtfavnende organisationer med mange medlemmer og medlemsorganisationer. Disse organisationer har således en
høj grad af repræsentativitet.
142