pdf, 1 MB - DIIS

gensidig anerkendelse og ønskede, at Danmark skulle tilslutte sig det irske formandskabs forslag til en
konsultationsordning (Notat af 29. november 1996). Denne uenighed kom stadig til udtryk på et møde
om sagen i midten af januar 1997 mellem parterne (Referat af 14. januar 1997). Justitsministeriet
afholdt efter mødet en lille høringsrunde blandt Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen,
samt en række domstole 55 for at skabe opbakning bag dets position. Af høringssvarene fremgik det, at
en række af de hørte domstole og organisationer på linje med Justitsministeriet var betænkelige ved de
to diskuterede punkter (Skrivelse af 19. marts 1997).
Erhvervsministeriet og Forbrugerstyrelsen fastholdt på trods af indvendingerne fra Justitsministeriet og
en række af de af Justitsministeriet hørte parter sin holdning til spørgsmålene. Hovedargumentet herfor
var, at Justitsministeriet var for sent ude. Ministeriet havde haft mulighed for at komme med
indvendinger tidligere på specialudvalgsmøder eller i Regeringens Udenrigspolitiske Udvalg, men
havde ikke gjort dette (Skrivelse af 1. april 1997). Samtidig ville det være en kovending i forhold til de
hidtidige mandater, hvis Danmark skulle gå imod princippet om gensidig anerkendelse (Referat af 14.
januar 1997).
9.3.5 De afsluttende europæiske forhandlinger
På rådsmødet den 10. april 1997 blev der vedtaget en fælles holdning til Direktivforslaget på baggrund
af et nyt kompromisforslag fra formandskabet. Lovvalgsreglen blev ikke indført i Direktivet, og det
foranledigede senere Sverige til at udfærdige et udkast til en rådserklæring, som Danmark tilsluttede sig
i håbet om at få lovvalgsreglen indført i Direktivet før dets endelige vedtagelse (Statusnotat af 22. august
1997) 56 . Dette lykkedes dog ikke.
Den 12. marts 1998 godkendte Europa-Parlamentet den fælles holdning, og den 23. april 1998 vedtog
Rådet endelig formelt Direktivet. I modsætning til ved Forbrugerkøbsdirektivet var der således ingen
konflikt mellem Parlament og Råd ved vedtagelsen af Forbudsdirektivet.
9.4 Forbudsloven – den danske implementeringsproces
Hovedelementerne i Forbudsdirektivet vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet 57 var uændret i
forhold til det oprindelige direktivforslag. Direktivet åbnede imidlertid op for forskellige
55 Sø- og Handelsretten, Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret samt domstolene i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde.
56 Udover Sverige og Danmark tiltrådte Finland, Irland, Luxembourg og Østrig rådserklæringen, der støttede en lovvalgsregel,
hvorefter det er virkningslandets regler, der skal anvendes (Statusnotat af 22. august 1997).
57 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området
beskyttelse af forbrugernes interesser (EF Tidende L 166 af 11.06.1998, side 51-55).
138