pdf, 1 MB - DIIS
pdf, 1 MB - DIIS
pdf, 1 MB - DIIS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Forbrugerrådet var positiv overfor forslagets intentioner. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var ligeledes<br />
generelt positiv overfor forslaget, men med visse forbehold (Oversigtsnotat af 18. marts 1996;<br />
Kommenteret dagsorden af 28. marts 1996).<br />
Efter den første høringsrunde og det første møde i Specialudvalget, der blev afholdt i februar 1996, var<br />
den danske holdning, at man generelt var positiv overfor forslaget, hvis gennemførelse Danmark mente<br />
var af stor betydning, men at der var en række juridiske spørgsmål, der manglede afklaring på. Samtidig<br />
mente man imidlertid også, at forslaget måtte betragtes som beskedent, men dog formentlig det bedst<br />
opnåelige resultat på daværende tidspunkt (Statusnotat af 27. februar 1996; Kommenteret dagsorden<br />
28. marts 1996).<br />
9.3.2 Forhandlingerne i EU<br />
De følgende forhandlinger i EU foregik i (forbruger) arbejdsgruppen under Rådet samt på fire<br />
rådsmøder (23. april 1996, 25. november 1996, 10. april 1997, 23. april 1998). Forhandlingerne drejede<br />
sig dels om en række juridiske afklaringer og usikkerheder i Kommissionens forslag, bl.a. om<br />
retsgrundlaget for Direktivet, og dels om en række mere substantielle punkter. Et vigtigt stridspunkt var<br />
således spørgsmålet om lovvalg, dvs. hvilken lovgivning den udpegede domstol eller myndighed skulle<br />
anvende i sager om grænseoverskridende overtrædelser. Danmark og blandt andet Sverige og Finland<br />
ønskede indsat en lovvalgsregel i Direktivet, hvorefter det ville være det lands lovgivning, hvor<br />
overtrædelsen havde virkning (landet, hvis forbrugere rammes af overtrædelsen), der skulle anvendes.<br />
En række andre lande var imod dette og ville lade lovvalget være op til domstolene.<br />
En anden diskussion drejede sig om, hvorvidt de gensidigt anerkendte søgsmålskompetente<br />
myndigheder/organisationer skulle have mulighed for direkte at anlægge sager ved domstolene, eller<br />
om der skulle indføres en ’konsultationsordning’, hvorefter en udenlandsk myndighed/organisation først<br />
ville kunne rejse en sag mod en virksomhed, hvis den forinden havde henvendt sig til virksomheden<br />
eller til den lokale tilsynsmyndighed/-organisation 54 . Danmark var modstander af en sådan<br />
konsultationsordning, hvilket dog sammen med spørgsmålet om søgsmålskompetence skulle komme til<br />
at udløse en interministeriel strid i den danske forvaltning (se afsnit 9.3.4 nedenfor).<br />
14. november 1996 afgav Europa-Parlamentet sin anden udtalelse om Direktivforslaget, der indeholdt<br />
20 ændringsforslag. På baggrund heraf fremsatte Kommissionen den 23. december et ændret<br />
54 I en skærpet version af konsultationsordningen fremsat af det irske formandskab indebar ordningen, at det udenlandske<br />
søgsmålskompetente organ udelukkende ville få adgang til at påklage den lokale myndigheds afgørelse og således ikke selv<br />
ville kunne rejse sagen ved domstolene.<br />
136