16.07.2013 Views

pdf, 1 MB - DIIS

pdf, 1 MB - DIIS

pdf, 1 MB - DIIS

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Forbrugerrådet var positiv overfor forslagets intentioner. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var ligeledes<br />

generelt positiv overfor forslaget, men med visse forbehold (Oversigtsnotat af 18. marts 1996;<br />

Kommenteret dagsorden af 28. marts 1996).<br />

Efter den første høringsrunde og det første møde i Specialudvalget, der blev afholdt i februar 1996, var<br />

den danske holdning, at man generelt var positiv overfor forslaget, hvis gennemførelse Danmark mente<br />

var af stor betydning, men at der var en række juridiske spørgsmål, der manglede afklaring på. Samtidig<br />

mente man imidlertid også, at forslaget måtte betragtes som beskedent, men dog formentlig det bedst<br />

opnåelige resultat på daværende tidspunkt (Statusnotat af 27. februar 1996; Kommenteret dagsorden<br />

28. marts 1996).<br />

9.3.2 Forhandlingerne i EU<br />

De følgende forhandlinger i EU foregik i (forbruger) arbejdsgruppen under Rådet samt på fire<br />

rådsmøder (23. april 1996, 25. november 1996, 10. april 1997, 23. april 1998). Forhandlingerne drejede<br />

sig dels om en række juridiske afklaringer og usikkerheder i Kommissionens forslag, bl.a. om<br />

retsgrundlaget for Direktivet, og dels om en række mere substantielle punkter. Et vigtigt stridspunkt var<br />

således spørgsmålet om lovvalg, dvs. hvilken lovgivning den udpegede domstol eller myndighed skulle<br />

anvende i sager om grænseoverskridende overtrædelser. Danmark og blandt andet Sverige og Finland<br />

ønskede indsat en lovvalgsregel i Direktivet, hvorefter det ville være det lands lovgivning, hvor<br />

overtrædelsen havde virkning (landet, hvis forbrugere rammes af overtrædelsen), der skulle anvendes.<br />

En række andre lande var imod dette og ville lade lovvalget være op til domstolene.<br />

En anden diskussion drejede sig om, hvorvidt de gensidigt anerkendte søgsmålskompetente<br />

myndigheder/organisationer skulle have mulighed for direkte at anlægge sager ved domstolene, eller<br />

om der skulle indføres en ’konsultationsordning’, hvorefter en udenlandsk myndighed/organisation først<br />

ville kunne rejse en sag mod en virksomhed, hvis den forinden havde henvendt sig til virksomheden<br />

eller til den lokale tilsynsmyndighed/-organisation 54 . Danmark var modstander af en sådan<br />

konsultationsordning, hvilket dog sammen med spørgsmålet om søgsmålskompetence skulle komme til<br />

at udløse en interministeriel strid i den danske forvaltning (se afsnit 9.3.4 nedenfor).<br />

14. november 1996 afgav Europa-Parlamentet sin anden udtalelse om Direktivforslaget, der indeholdt<br />

20 ændringsforslag. På baggrund heraf fremsatte Kommissionen den 23. december et ændret<br />

54 I en skærpet version af konsultationsordningen fremsat af det irske formandskab indebar ordningen, at det udenlandske<br />

søgsmålskompetente organ udelukkende ville få adgang til at påklage den lokale myndigheds afgørelse og således ikke selv<br />

ville kunne rejse sagen ved domstolene.<br />

136

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!