pdf, 1 MB - DIIS

I dette kapitel beskrives først kort problemet, som Direktivet skulle løse – overtrædelser af
forbrugerbeskyttende regulering i forbindelse med grænseoverskridende handel. Den følgende analyse
er ligesom i kapitel 8 om Købeloven opdelt i de tre faser: Den tidlige fase fra Grønbogens afgivelse og
frem til Direktivforslagets fremsættelse 50 , den europæiske og danske beslutningsproces fra
Direktivforslagets fremsættelse til dets endelige vedtagelse, og endelig den danske
implementeringsproces. Derefter foretages en opsummerende analyse og vurdering af samspillet
mellem organisationer og forvaltning igennem hele forløbet, struktureret ud fra variablene medlemskab,
interaktionsform og grad af konsensus. Herudover vil organisationernes indflydelse og både forvaltningens
og organisationernes europæiske aktiviteter blive analyseret. Herefter vil det blive vurderet, hvilke
konsekvenser europæiseringen har for samspillet i forbindelse med denne anden del-case. Kapitlet
afsluttes med en sammenlignende analyse af europæiseringens betydning for samspillet i de to delcases.
I denne analyse vil resultaterne fra kapitel 6 og 7 også blive inddraget.
9.1 Baggrunden for Forbudsdirektivet
Frem til begyndelsen af 1990’erne havde EU vedtaget en række forbrugerbeskyttende direktiver (jf.
bilag 2 og 5). Effektiviteten af disse regulerende foranstaltninger var imidlertid begrænset ved, at de var
blevet implementeret i tråd med de enkelte medlemslandes forskellige retstraditioner. Dette havde
forårsaget, at der var opstået smuthuller i reguleringen mellem medlemslandene, der kunne udnyttes af
uetiske virksomheder. Et særligt problem i forbindelse hermed var, at virksomheder kunne omgå de
forbrugerbeskyttende direktiver ved at etablere sig i ét land og markedsføre sig i et andet land. Det
kunne være særdeles vanskeligt at få bragt sådanne grænseoverskridende lovovertrædelser til ophør,
hvilket var hovedbaggrunden for de initiativer, der endte med at resultere i Forbudsdirektivet. Formålet
med dette direktiv var netop at skabe hjemmel for, at der hurtigt ville kunne nedlægges forbud ved de
nationale domstole mod sådanne overtrædelser.
9.2 Grønbogen – processen frem til et direktivforslag
Den 10. december 1993 afgav Kommissionen Grønbog om forbrugernes klagemuligheder og om bilæggelse af
tvister på forbrugerområdet inden for enhedsmarkedet (Kommissionen 1993c), hvis formål var at åbne en
debat om problemerne for forbrugerne ved grænseoverskridende handel. Grønbogen pegede bl.a. på
problemerne ved uetisk, grænseoverskridende markedsføring og gennemgik en række muligheder for at
skabe en mere effektiv og forenklet sagsbehandling ved domstole, administrative myndigheder og
50
Denne del vil dog være mere kortfattet end i kapitel 8, da arkivmaterialet her ikke er ligeså rigt som i forbindelse med
Købeloven.
133