pdf, 1 MB - DIIS

andet en følge af implementeringsfristen. Det var således også dette ydre pres for implementering, der
forårsagede, at Loven blev vedtaget med tilbagevirkende kraft, da lovgivningsprocessen blev forsinket af
det mellemkommende folketingsvalg. Love med tilbagevirkende kraft er et særsyn i dansk
lovgivningspraksis, og en række organisationer protesterede da også imod dette.
At de danske og europæiske beslutningsprocesser er forbundne understreges endvidere af denne del-case.
Som det blev beskrevet i afsnit 8.1 blev en dansk revision af købelovgivningen udskudt eller udelukket
flere gange med henvisning til kommende eller igangværende EU-initiativer på området. Reformen
kom først, da Direktivet var vedtaget og skulle implementeres. EU’s beslutningsproces havde således en
stor betydning for den danske politiske dagsorden.
I forhold til diskussionen vedrørende europæiseringsmekanismer i kapitel 6 kan flere punkter anføres.
Forbrugerkøbsdirektivet var for det første i sig selv et eksempel på positiv integration, da det indeholdt en
fælleseuropæisk lovgivningsmodel, der skulle implementeres i medlemsstaterne. Analysen af
købelovscasen underbygger for det andet udsagnet om, at det er vigtigt at være på banen så tidligt som
muligt i processen. Det er i de tidlige faser under forhandlingerne i EU, at de største ændringer i
Kommissionens oplæg sker, og samtidig er det også i disse faser, at den danske forvaltning inddrager
organisationerne tættest og giver dem mest indflydelse. Incitamentet til tidlig indgriben bekræftes således.
Endelig er det også tydeligt, at Danmark under forhandlingerne i EU har måttet foretage en skarp
prioritering af sin indsats. Danmark kæmpede således for ganske få mærkesager, navnlig
afhjælpningsretten, som det stort set lykkedes at få indføjet. Danmarks mere generelle kritik af, at
forslaget var usikkert og ugennemarbejdet vandt derimod ikke gehør blandt de øvrige medlemslande,
som vedtog det uden Danmarks opbakning.
Analysen af forløbet i forbindelse med Forbrugerkøbsdirektivets vedtagelse og implementering har altså
understøttet betydningen af en række af de europæiseringsmekanismer, der blev identificeret i kapitel 6,
og underbygget nogle af de konsekvenser af europæiseringen, der blev påvist i kapitel 7. Om disse
resultater er enestående for processen omkring Købeloven, eller om de empirisk kan underbygges
yderligere, vil blive undersøgt i det næste kapitel, som er en analyse af forløbet, der ledte frem til
vedtagelsen af Forbudsloven i år 2001.
131